Pr. 1. januar 2025 bliver hele strømforbruget i M. Goldschmidt Ejendommes portefølje matchet med solenergi fra en solpark i Vandel ved Vejle.

Partnerskabet med The 0-Mission markerer en milepæl i ejendomskoncernens arbejde med at forankre bæredygtighed på tværs af alle aktiviteter.

Overgangen til vedvarende energi er en vigtig del af fremtidens energiforsyning, og som led i koncernens ESG-strategi har M. Goldschmidt Ejendomme indgået partnerskab med The 0-Mission pr. 1. januar 2025. Partnerskabet sikrer, at koncernen nu matcher den del af ejendomsporteføljens strømforbrug, som M. Goldschmidt Ejendomme råder over, med vedvarende energi fra solceller.

M. Goldschmidt Ejendomme bidrager dermed aktivt til at tilføre mere vedvarende energi til det fælles elnet.

- Partnerskabet med The 0-Mission er et vigtigt skridt i vores ESG-strategi og vores mål om at tage ansvar for vores klimaaftryk, siger Søren Bjørn Hansen, administrerende direktør i M. Goldschmidt Ejendomme og fortsætter:

- Vi kan ikke styre, hvilken type strøm der kommer ud af stikkontakterne i lige præcis vores ejendomme. Men gennem aftalen sikrer vi, at der bliver produceret lige så meget vedvarende energi, som vi selv forbruger på vores ejendommes fællesarealer og på vores egne lokationer.

I 2024 brugte M. Goldschmidt Ejendommes ejendomsportefølje 1.442.987 kWh, og med aftalen om strøm fra den privatfinansierede solcellepark i Vandel bidrager virksomheden til en nødvendig udbygning af Danmarks vedvarende energikapacitet. Samtidig er initiativet et konkret eksempel på, hvordan privat erhvervsliv kan tage aktiv del i den grønne omstilling.


Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.

Afholdes 20. marts 2025

Klokken 09.00 - 12.40

Esbjerg ParkEsbjerg Park, Stormgade 200, 6700 Esbjerg


Baggrund

Der bor i dag ca. 115.585 mennesker I Esbjerg, der dækker et areal på 750 kvm. En målrettet strategisk indsats skal sikre, at der i de kommende år arbejdes på at udvikle den fortsatte vækst, så kommunen fortsat vil være attraktiv for både…

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.