Kommunalbestyrelsen i Hvidovre har vedtaget en lokalplan for Risbjergkvarteret. Den nye lokalplan fastlægger rammerne for den fremtidige udvikling af kvarteret, som omfatter ca. 950 boligejendomme.

Den nye lokalplan for Risbjergkvarteret skal sikre en harmonisk udvikling af området, hvor hensynet til både det historiske udtryk og moderne behov går hånd i hånd. Det skriver Hvidovre Kommune i en pressemeddelelse.

Lokalplanen er resultatet af en grundig proces, der har inddraget både borgere og grundejerforeninger, og som har til formål at balancere modernisering, klimatilpasning og bevarelse af kvarterets karakteristiske grønne og historiske udtryk.

Lokalplanen imødekommer nutidens behov for større boliger og klimatilpasning.

Med lokalplanen bliver der indført en differentieret bebyggelsesprocent alt efter, hvor mange etager man bygger i. For parcelhusene i området gælder, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25 for byggeri i én etage, mens den for byggeri i én etage med udnyttet tagetage og i to etager ikke må overstige 30 procent.

Hensigten er at sikre mest muligt friareal på ejendommene, så der er bedre mulighed for håndtering af regnvand på egen grund.   

Planen indeholder desuden specifikke bestemmelser for beskyttelse og regulering af de mange bevaringsværdige bygninger i området.

Forslaget til planen har været i offentlig høring, hvor kommunen modtog 58 høringssvar fra borgere, grundejerforeninger og andre interessenter. Kommentarerne har blandt andet omhandlet emner som bebyggelsesprocenter, byggeri i to etager og beskyttelse af bevaringsværdige bygninger.

På baggrund af høringssvarene har Kommunalbestyrelsen besluttet at foretage flere mindre ændringer af lokalplanen. Ændringerne omfatter blandt andet en præcisering af krav til levende hegn, regulering af udendørs belysning og justeringer af reglerne for drivhuse og bevaringsværdige bygninger. Disse ændringer sikrer en bedre afvejning mellem borgernes ønsker og lokalplanens overordnede mål.

Den nye lokalplan følger også Hvidovre Kommunes arbejde med klimatilpasning. Lokalplanen begrænser bebyggede arealer for at sikre plads til nedsivning og regnvandshåndtering på egen grund, samtidig med at Hofor arbejder på at opgradere kloakkapaciteten i området.

Den nye lokalplan er endnu en i rækken af lokalplaner, der har til formål at erstatte de gamle byplanvedtægter for parcelhusområderne med nye lokalplaner.


Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Afholdes 11. marts 2025

Klokken 09.00 - 13.05

Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København


Baggrund

Danmarks Statistik vurderer at der frem til 2030 vil være 170.000 flere ældre over 80 år, og selvom stadig flere klarer sig hjemme vil byggeriet af plejehjem være markant.

Markedet for private plejehjem i Danmark forudses derfor at være meget stort.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS