Lejernes LO og SF i Holstebro vil have genoplivet huslejereguleringen, som byrådet ellers droppede for 7 år siden. Det skyldes, at lejepriserne i de private lejeboliger i Holstebro ifølge Lejernes LO er steget markant de senere år.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer vil Lejernes LO og SF vil have genoplivet huslejereguleringen i Holstebro Kommune. Ole Schunck, der er formand for Lejernes LO i Holstebro, nævner som eksempel 53 lejligheder i Brænderigården, hvor der er varslet en huslejestigning på 11 procent til 950 kroner per kvm.

- Nogle ejere skruer huslejen op på et niveau, som, vi mener, er urimeligt. Det kan de gøre, fordi der ikke længere er huslejeregulering i kommunen, siger han til avisen.

NB! Jylland: Senior- og ældreboliger - udvikling og byggeri. Afholdes d. 23. november 2017.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer stemte SF, Radikale og Socialdemokraterne imod, at boligreguleringsloven blev droppet i 2010. Nu vil SF som en del af valgkampen have reguleringen genindført. Den er kommunens radikale borgmester, H.C. Østerby, dog ikke umiddelbart med på.

- Hvis jeg skal forholde mig til det, skal vi først have lavet en analyse af huslejeniveauet, så vi har et kvalificeret beslutningsgrundlag, siger H.C. Østerby til avisen.

Der bor i alt 58.400 i Holstebro Kommune. Efter en periode med moderat befolkningstilvækst på 80 borgere årligt i perioden fra 2008 til 2015, steg tilvæksten markant i 2016, hvor indbyggertallet i kommunen steg med 460 borgere.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS