Landinspektørcentret i Nykøbing Mors en del af landinspektørfirmaet LE34. Hidtidig indehaver fortsætter hos LE34.
Den 1. oktober bliver Landinspektørcentret Jeppesen i Nykøbing Mors en del af landinspektørfirmaet LE34. Den hidtidige indehaver, landinspektør John Jeppesen, bliver fremover afdelingsleder i LE34 Nykøbing Mors og LE34 Thisted.
– I løbet af de sidste par år har vi i stigende grad måttet takke nej til opgaver, fordi bogen har været fuld, og derfor vil vi gerne være en del af et større firma. Vi har en stærk lokal tilknytning til området og vores kunder især på Mors, Salling og Thy, og fordi vi er en del af LE34 får vores kunder nu også adgang til en række nye fagspecialister, teknologi og viden, som kun styrker vores service, siger John Jeppesen.
Også Kenneth Norre, der er administrerende direktør i LE34, glæder sig over at have fået afdelingen i Nykøbing Mors med i firmaet.
Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. september 2024.
– Vi er utroligt glade for, at det er lykkedes at få en lokal kompetence som John Jeppesen med i LE34. Vi vil rigtig gerne være endnu tættere på kunderne i det område, og han kender de lokale forhold ind og ud, hvilket er ekstremt vigtigt, når man som kunde vælger landinspektør, så det er et perfekt match, siger Kenneth Norre.
Måletekniker Bruno Hvidbjerg fra Landinspektørcentret Jeppesen A/S fortsætter i samme stilling hos LE34 Nykøbing Mors. John Jeppesen bliver fremadrettet afdelingsleder i både Thisted og Nykøbing Mors.
Landinspektørcentret Jeppesen havde i 2022 en bruttofortjeneste på 1,3 millioner kr., og virksomheden kunne præsentere et overskud før skat på 800.000 kr. og efter skat på 700.000 kr.