Landskabstegnestue udvider ejerkredsen med 3 nye partnere, der alle har været ansat i virksomheden i mange år.
Anne Hartvig Mogensen, Karen Marie Fisker Langkjer og Tine Vogt indtrådte den 1. oktober 2023 i ejerkredsen i Lytt Architecture efter en associeringsperiode på 2 år.
De 3 nye partnere er alle mangeårige ansatte i arkitektvirksomheden, og de indtræder som en en del af ejerkredsen sammen med Julie Kaalby Bjerre, Jacob Fischer, Morten Weeke Borup, Torben Møbjerg og Mads Tenney Jordan.
Ifølge Lytt Architecture besidder de nye partnere en bred vifte af faglige kompetencer inden for hver deres specialeområde.
- I arbejdet med udvikling af Lytt som forretning, herunder særligt vores processer og redskaber indenfor bæredygtighed, biodiversitet og klimatilpasning, bliver de nye partnere centrale for opnåelse af vores målsætninger, udtaler direktør administrerende direktør Mads Tenney Jordan.
Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Konferencen afholdes den 21. november 2023.
- De nye partnere vil styrke flere sider af virksomhedens forretningsområder og kultur, uddyber han.
Karen Marie Fisker Langkjer fortsætter som leder af Lytt Bæredygtighed, mens Anne Hartvig Mogensens erfaring med projekteringsprocedurer og kvalitetssikringsarbejde skal bidrage til yderligere styrkelse af tegnestuens interne processer.
Tine Vogt er daglig fagleder i det strategiske samarbejde Trust med Københavns Kommune, som Lytt har været en del af siden 2016. Hun vil fortsætte i denne funktion.