En klausul fra 1959 giver Københavns Kommune mulighed for at overtage ejendom med en værdi på omkring 450 millioner kr. for 1,1 millioner kr.

Københavns Kommune havde deponeret 1,2 millioner kr. på en konto og forventede at kunne overtage nøglerne til ejendommen Borgergården midt i København uden en retssag. Men torsdag den 28. september 2023 gav Fogedretten så Byggeselskabet Borgergården medhold og afviste sagen. Ifølge byggeselskabet var begrundelsen, "at det var betænkeligt at fremme sagen i lyset af sagens tunge materielle aspekter".

- Nu har Københavns Kommune 2 gange forsøgt at få Fogedrettens bistand til at sætte sig i besiddelse af ejendommene og sætte Borgergården ud af ejendommene ved en umiddelbar fogedforretning. Københavns Kommune ønskede blandt andet ved indsættelsen at fremstå som adkomtshaver uden at være ejer. Det rejste selvsagt en række uoverskuelige fogedretlige problemstillinger. Det var fogedretten enig i, udtaler Borgergårdens advokat Henrik Græsdal.

Ifølge Byggeselskabet Borgergården konstaterede fogedretten, at der under sagen skal tages stilling til gyldigheden af deklarationerne, herunder om deklarationerne er ugyldige som følge af aftaleretlige eller kommunalretlige regler. Det skal endvidere vurderes, hvilken betydning ikrafttrædelsen af lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri forud for deklarationernes underskrift og tinglysning har for deklarationernes gyldighed. Fogedretten lagde vægt på, at dette spørgsmål ikke er afklaret i retspraksis.

Servitutter og lokalplaner. Kurset afholdes den 7. marts 2024.

Københavns Kommune har ved advokatfirmaet Poul Schmidt, der også virker som Kammeradvokat for Staten, endvidere anmodet Ankestyrelsen om at sætte sagen i bero.

Borgergården havde håbet, at Ankestyrelsen, der er Statens tilsyn med kommunerne, ville afgøre sagen allerede i september. Men her fulgte Ankestyrelsen kommunens advokats råd og traf afgørelse om at afvente domstolenes stillingtagen.

- Sagen er principiel og vil få stor betydning for alle boligselskaber i Danmark og derved også for mange danske lejere. Det er anerkendt af Fogedretten, at dette spørgsmål ikke er afklaret i retspraksis. Sagens kerne er, om Københavns Kommune på trods af et forbud mod at drive boligudlejning for almindelige mennesker, jf. lov om boligbyggeri fra 1959, kan omgå dette forbud ved at indgå en privatretlig aftale om hjemfaldspligt (deklarationer) i strid med lovgivningen. I modsætning til for eksempel Grønland har danske kommuner ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kunnet drive almindelig boligudlejning siden 1. april 1959. Borgergårdens hjemfaldspligtsklausuler er fra efter 1. april 1959, udtaler Henrik Græsdal.

Ifølge byggeselskabet består Borgergårdens beboere består af almindelige mennesker, der ikke kan opsiges. De er i kerneområde af den gruppe, der ikke er hjemmel til at bygge boliger til for kommuner. Derved vil Københavns Kommune ved en overtagelse af ejendommene handle i strid med lov om boligbyggeri, idet kommunen ikke har hjemmel til overtagelsen, lyder det fra Byggeselskabet Borgergården.