WeOffices er navnet på Københavns nyeste kontorhotel-koncept, som løbende skal rulles ud i hele Danmark. Den røde tråd er ordet "We" med sloganet "We Together - We Everything".
- Nu og i den nære fremtid tror jeg på, at de traditionelle kontorer bliver “outdatet”, idet vi søger fælleskabet, servicen, fleksibiliteten og deleøkonomien i højere grad, end den allerede ses idag - også indenfor ejendomsbranchens mere traditionelle erhverv, siger Malthe Vad og henviser til den store fokus på og indenfor it-branchen.
NB! Erhvervslejeloven - ny udvikling og erfaringer. Seminaret afholdes d. 25. august 2016.
Det gule pakhus med adressen Strandgade 4 i København K blev opført i 1783 for agent Bertel Madsen. Bygningen bestod dengang af 3 etager, men blev i 1874 omdannet til de nuværende 5 etager. I dag ejes ejendommen af C.W. Obel Ejendomme. Bygningen huser traditionelle kontorlejemål, og fra den 1. august 2016 kontorhotellet WeOffices, som tilbyder alt inden for lukkede kontorer, skrivebordspladser, flexpladser, mødepladser og alle tænkelige services til at drive en moderne virksomhed.
Målgruppen er de selvstændige, iværksættere, freelancere og gerne internationale virksomheder, der har brug for lokaliteten eller blot et lille kontor med alle faciliteterne indenfor husets 4 vægge, når de er i byen og træffe nye kunder.
NB! Finansiering af ejendom. Seminaret afholdes d. 21. februar 2017.
- Det bliver et nytænkende sted uden for meget “larm”, som man kender det fra traditionelle kontorfælleskaber, og vi går efter alle brancher, der vil være en del af vores offline og online community, understreger Malthe Vad.
Der er tale om 4 forskellige slags medlemskaber inhouse med stor fleksibilitet, og hertil kan man supplere med de forskellige ønskede services alt efter behov. Der er blandt andet lagt stor vægt på at hjælpe medlemmerne med emnet Work-Life-Balance under konceptet WeLife.
Åbningen sker den 1. august 2016, og der er allerede en venteliste med interesserede kommende WeMembers.