KAB har holdt huslejestigninger nede på 1 procent siden 2014

Trods voldsom inflation de seneste år har boligafdelingerne i KAB-Fællesskabet siden 2014 opnået årlige besparelser på godt 300 millioner kr. Dermed har huslejen på organisationernes 65.000 boliger kunnet holdes nede.

Boligafdelingerne i KAB-Fællesskabet har med effektiviseringer af driften og øget digitalisering formået at spare cirka 5.500 kr. årligt per lejemål, svarende til godt 300 millioner kr. om året siden 2014. Den positive udvikling har holdt huslejen nede, skriver KAB.

- Den store indsats, alle medarbejdere har ydet for at sikre en mere effektiv drift, har betydet, at huslejen kun er steget 1 procent årligt i gennemsnit for alle boliger i KAB-Fællesskabet siden 2014, konstaterer Mikkel Boel, økonomidirektør i KAB.

Besparelserne er blandt andet opnået ved at holde administrationsudgifterne i ro, sammenlægge driftskontorer, indføre digitale løsninger og have fokus på energiforbruget, fra styring af varmecentralen til anvendelse af LED-lys.

Bofællesskaber for seniorerne. Konferencen afholdes den 21. marts 2024.

- De sidste år har vi haft en høj inflation, og vi ved, mange beboere er økonomisk trængte. Derfor hviler vi ikke på laubærerne, men fortsætter indsatsen for at holde huslejen nede, siger Mikkel Boel.

- I den kommende periode har vi blandt andet fokus på indkøb. Alene i driften køber vi ind for 800 millioner kr. årligt. Med vores nye indkøbsportal regner vi med besparelse på cirka 20 procent, siger han.

Samtidig med, at der er opnået store besparelser, har der været råd til at øge henlæggelserne til boligafdelingernes fremtidige renoveringer med 35 procent, så de nu udgør 17.700 kr. per bolig i gennemsnit for KAB-Fællesskabet. Det betyder, at store stigninger i huslejen ved nødvendige renoveringer også kan undgås.

KAB-Fællesskabet består af 44 boligorganisationer med tilsammen 65.000 boliger fordelt på cirka 450 boligafdelinger i hovedstadsregionen. KAB er administrator for boligorganisationerne.

6. november 2023

forside

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer AFHOLDES PÅ ENGELSK Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Lee Earl , Rambøll Lewis Hunter , Associate, High Rises, Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen. Nicholas Bruce , Head of Department, Rambøll
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri AFHOLDES PÅ ENGELSK Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter. Lee Earl , Rambøll Lewis Hunter , Associate, High Rises, Rambøll
10.50	Højhuse i træ AFHOLDES PÅ ENGELSK Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ? Lee Earl , Rambøll
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik AFHOLDES PÅ ENGELSK Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse. Lee Earl , Rambøll
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens. Marie Skytte Thordal , Senior Engineer, Rambøll
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? AFHOLDES PÅ ENGELSK Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op? Lee Earl , Rambøll
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 28. november 2024

Klokken 09.00 - 13.05

på DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn

Tilmeld

Baggrund

Højhusbyggeriet boomer i Danmark for tiden. Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum.

Højhuse kan være en bæredygtig løsning, når flere mennesker udnytter fælles faciliteter og dermed sparer ressourcer. Samtidig vil nye forbedrede byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker gøre det muligt at bygge stadigt højere i fremtiden.

Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger i skærpede brand- og tæthedskrav, vindbelastning, lodrette installationer, belastning, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til den øgede belastning, når man bygger i højden.

Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. De rigtige løsninger sikrer bygherren en god businesscase og et fleksibelt byggeri.

Bygningen skal konstrueres, så man ikke mærker svingninger, når man opholder sig i den, samtidig med at man skaber mindst mulig turbulens omkring bygningen. Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København.

Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Om 7 Dage

Relaterede konferencer

Om 7 Dage

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer AFHOLDES PÅ ENGELSK Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Lee Earl , Rambøll Lewis Hunter , Associate, High Rises, Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen. Nicholas Bruce , Head of Department, Rambøll
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri AFHOLDES PÅ ENGELSK Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter. Lee Earl , Rambøll Lewis Hunter , Associate, High Rises, Rambøll
10.50	Højhuse i træ AFHOLDES PÅ ENGELSK Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ? Lee Earl , Rambøll
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik AFHOLDES PÅ ENGELSK Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse. Lee Earl , Rambøll
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens. Marie Skytte Thordal , Senior Engineer, Rambøll
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? AFHOLDES PÅ ENGELSK Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op? Lee Earl , Rambøll
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost