Vestjysk kommune vil udvide centerområdet ved Hjermvej for at tiltrække store udvalgsvarebutikker. I nabokommune følger man planerne.
Holstebro Kommune planlægger en udvidelse af centerområdet ved Hjermvej i Holstebro, hvor blandt andet Bilka har et varehus. Området i den nordlige del af byen ligger ganske tæt på motorvejen.
Holstebro har har potentiale til at dække en større del af befolkningens behov for udvalgsvarer end i dag, og derfor skal der trækkes flere butikker til den vestjyske kultur- og handelsby, fremgår det af et orienteringsmateriale fra kommunen.
Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter. Konferencen afholdes den 21. november 2024.
“Planlægningen for en udvidelse af aflastningsområdet skal bidrage til en positiv udvikling i handelslivet med et større og mere varieret udbud af butikker. Det er således ønsket at tiltrække store udvalgsvarebutikker – herunder kædebutikker – der i dag ikke ligger i Holstebro Kommune”, lyder det i materialet.
“Den gode beliggenhed ud til de større veje gør området attraktiv for placering af butikker, der ønsker synlighed”, lyder det videre.
I Herning oplyser kommunens forvaltning, at man vil følge den kommende planproces for at holde de lokale politikere orienterede om de forventede konsekvenser for detailhandlen i Herning Kommune.