Ejendomsselskab flytter fra sit eget byggeri efter 14 år, fordi alle lejligheder endelig er afsat.
Ejendomsselskabet Bertel Nielsen tog i 2016 initiativ til boligprojektet Bølgen i Vejle. Selskabet har siden 2009 selv haft adresse i det ikoniske bygningsværk, der er tegnet af Henning Larsen.
Ifølge VAFO.dk flytter ejendomsselskabet nu tilbage til sin gamle adresse i Lido-bygningen, fordi alle lejligheder i Bølgen er afsat.
- Vi rykkede kontoret til Bølgen i 2009 for at være tæt på de lejligheder, vi udlejer, og samtidig kunne kontoret fungere som et showroom. Vi har i årenes løb flyttet lidt rundt mellem forskellige lejligheder, efterhånden som lejemålene blev udlejet. Nu er den sidste lejlighed udlejet, og derfor er vi nu flyttet tilbage til vores gamle kontor på Fredericiavej, fortæller indehaver Bertel Nielsen.
Esbjerg: De store projekter. Konferencen afholdes den 7. maj 2024.
Ifølge VAFO.dk blev de første 40 lejligheder enten solgt eller reserveret i løbet af den første aften, da projektet blev lanceret i 2006. I 2007 gik byggeriet i gang, og de første 2 bølger stod færdige med ejerlejligheder i 2009.
I mellemtiden var finanskrisen skyllet ind over landet, og byggeriet stod i mange år stille, indtil Bach Gruppen i 2015 gik ind i projektet som medejer, hvorefter de sidste 3 bølger blev bygget. 4 af bølgerne består af ejerlejligheder, mens den sidste består af 23 lejelejligheder, skriver VAFO.dk.