Midtjysk entreprenørvirksomhed opruster med ny projektleder, der har arbejdet med erhvervsbyggerier i Danmark.
Lars Blauenfeldt er netop tiltrådt som projektleder hos Kjargaard Byg, men er bestemt ikke ny i rollen som bindeled mellem bygherrer og håndværkere.
Han er oprindeligt uddannet tømrer og har fungeret som arbejdende formand i Norge, inden han i 2019 blev færdig som bygningskonstruktør. Siden har han primært arbejdet med erhvervsbyggerier i Danmark.
- Jeg slog til, da jeg opdagede, at Kjargaard Byg skulle udvide med en ekstra projektleder, fordi det er en virksomhed med nogle rigtig spændende ambitioner og mål. Men også fordi, at der her er muligheder for udvikling, siger Lars Blauenfeldt.
Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr. Konferencen afholdes den 7. maj 2024.
- Selvom jeg kun har været her i kort tid, er det mit indtryk, at her er ret frit og dejligt nede på jorden med stille og rolige kolleger, uddyber han.
I begyndelsen af 2023 udvidede Kjargaard Byg ejerkredsen, idet henholdsvis formand og næstformand i bestyrelsen, Bettina Vorsøe Elkjær og Teil Bechmann Pedersen, blev medejere af virksomheden med base i Ikast.
Kjargaard Byg har opført mere end 400.000 kvm i totalentrepriser eller hovedentrepriser i hele Danmark. Entreprenørvirksomheden havde i 2022 et resultat efter skat på -1,27 millioner kr.