Fremtiden byder på større regnmængder, hyppigere skybrud og højere vandstand i Gudenåen. Ved Vorup i Randers løses den udfordring med et spændende klimaprojekt i Storkeengen, som samtidig bliver et rekreativt område tæt på byen.

Vandmiljø Randers og Randers Kommune har valgt NCC-firmaet Jakobsen & Blindkilde, der er specialister i naturprojekter og -genopretning, til at løfte opgaven. De skal sammen med ingeniørfirmaet Orbicon-WSP og C.F. Møller Architects og Geo som underrådgivere føre planerne for naturområdet Storkeengen ud i virkeligheden. Byggeriet starter i begyndelsen af september og forventes afsluttet i 2023.

- Vi står med et meget ambitiøst projekt, som vi er stolte af at være udvalgt til at gennemføre. Netop naturprojekter og spildevandstekniske løsninger er vores spidskompetencer, og vi har mange års erfaring fra en lang række tidligere opgaver, siger Lasse Hvam, produktionschef hos Jakobsen & Blindkilde.

Klimaprojektet skal både håndtere udfordringen med større vandmængder og skabe et spændende rekreativt område tæt på byens centrum. Storkeengen omdannes til at kunne håndtere skybrud og stigende vandstand i Gudenåen, og når man nu er i gang, gør man samtidig området til et rekreativt område, der giver nemmere adgang til Gudenådeltaet.

Almindeligt regnvand fra tage, parkeringspladser og veje i bydelen Vorup skal føres i ledninger under jorden, mens skybrudsveje anlægges i forbindelse med eksisterende veje til at lede voldsom regn væk fra beboelseskvarteret og ned til Storkeengen.

Randers: De store projekter 2020-2030. Konferencen afholdes d. 2. april 2020.

I Storkeengen opsamles en del af vandet i et rensebassin, hvor det renses, inden det lukkes ud i Gudenåen. Som en del af arbejdet skal der etableres et rensebassin, rørgennemføringer og et stormflodsdige med pumpestation.

De eksisterende diger bliver suppleret af et nyt 270 meter langt sikringsdige. Diget skal primært højvands- og skybrudssikre Storkeengen og det bebyggede område syd for Storkeengen.

- Vand udgør på flere fronter en trussel i Vorup. Klimatilpasningsprojektet, Storkeengen, vender truslen fra skybrudsvand fra et skrånende terræn, stigende vandstande og stormflod til en mulighed ved at gøre vandet til et attraktivt element i en grøn byudvikling, siger Peter Christensen, direktør i Vandmiljø Randers.

Nye stier giver bedre adgang til Gudenåen

For borgerne etableres der nye stier ved engen, som giver bedre adgang til Gudenåen og engområdet og ind til Randers Centrum. Samtidig laves der vadesteder for kreaturer, så engen fortsat kan afgræsses. Storkeengen, som er på 830.000 kvm, er dermed tværfagligt med elementer af natur, klimasikring, regnvandshåndtering, byudvikling og infrastruktur.

Projektet starter op i september 2020 og afsluttes 2022. Projektets samlede kontraktsum er 23 millioner kr. og udføres i forretningsenheden NCC Building Nordics.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS

Ny udbudslov KURSUS