Villaen i Hellerup er blevet solgt med en kvm-pris på 412.000 kr., hvilket er det højeste nogensinde i på det danske boligmarked.
Blot 4 måneder inde i det nye år, er der blevet slået en vild prisrekord på boligmarkedet. En villa på Hambros Allé 29 i Hellerup er nemlig blevet solgt for 110 millioner kr. og den højeste kvm-pris på det danske boligmarked nogensinde.
Det skriver boligsøgningssiden Boliga.
De nye ejere har nemlig givet lige under 412.000 kr. for hver af de knap 270 kvm i den herskabelige villa, der ligger i første række til vandet på den ”rigtige side” af Strandvejen langs kysten nord for København.
Hillerød - projekter og byggeri til 2030. Læs mere om konferencen her.
Liebhavermægleren Ivan Eltoft Nielsen bekræfter overfor Boliga, at han har solgt villaen i et såkaldt diskret skuffesalg uden om det offentlige boligmarked.
Et stykke vej til den allerstørste
Der er dog ikke tale om den største villahandel nogensinde på det danske boligmarked, hvis vi taler kontant salgspris.
Den plads indtages ifølge Boliga af en villa Vedbæk, der i efteråret 2020 blev solgt for 150 millioner kr. Den handel indbragte en kvm-pris på lige over 180.000 kr., der også blev solgt af Ivan Eltoft Nielsen.
De nye ejere af huset på Hambros Allé er erhvervsmanden og hotel-rigmanden Henning Arp-Hansen, som har købt villaen sammen med sin kone Janne Arp Hansen.