Et team med Henning Larsen Architects i spidsen og Tredje Natur, MOE og irske Railway Procurement Agency er udpeget som vindere i konkurrencen om Vinge S-togstation i byen, som får 20.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser, når den er fuldt udbygget om 20-30 år.

5 internationale tværfaglige teams deltog i den indbudte projektkonkurrence om en ny S-togsstation og ny bydel i Vinge, hvor der skabes en helt ny by på et 3.700.000 kvm stort område.

- Visionerne for Vinge S-togsstation og Vinge ny bydel var tårnhøje. Og det er de stadigvæk. Vi er glade for at have fået 5 rigtig kvalificerede bud på, hvordan vores ambitioner kunne indfries. Og vi er rigtig glade for det forslag, der har vundet, siger borgmester i Frederikssund Kommune og formand for dommerkomiteen John Schmidt Andersen.

I dommerbetænkningen roses vinderforslaget for at være ”det forslag, som bedst kobler S-togsstation, natur og bystruktur i ét samlet greb.”

NB! Byudvikling i Ørestad - nye projekter til 10 milliarder. Konferencen afholdes d. 12. november 2014.

- Vi er utrolig glade for at være med til at starte udviklingen af Vinge med netop at designe stationen og centrum omkring den. Det er en symbolsk stærk start på en byudvikling. Vores idé er helt enkelt at skabe et integreret byrum, der samler byens og landskabets bevægelser. I Vinge bliver naturen en del af byen, og man vil kunne på bo på landet i byen, siger Niels Edeltoft, der er arkitekt og projektchef hos Henning Larsen Architects.

Hele grundtanken i Vinge er at skabe en by, hvor naturen ikke er et tillæg til byen, men en del af byen. Ønsket er, at det også kommer til udtryk ved stationen.

NB! Styring af bygge- og anlægsprojekter - økonomisk optimering. Konferencen afholdes d. 26. marts 2015.

- Det vidner om både mod og fremsynethed, at vores forslag til det centrale Vinge vinder. Vi har på tegnestuen altid talt for, at by og land skal blandes, men vi har aldrig før mødt dén ambition så visionært udtrykt hos en bygherre, som vi har i Vinge. Derfor er det helt enestående for os at vinde konkurrencen, og vi glæder os til at udvikle forslagets både urbane og naturlige kvaliteter i den kommende tid, siger Flemming Rafn Thomsen, stifter og partner i Tredje Natur.

En af de store udfordringer i opgaven var at få skabt en station, der skaber forbindelser i byen i stedet for at dele Vinge i 2. Arkitektteamets løsning er et landskabeligt træk, der strækker sig og lader landskabet fortsætte over skinnerne. Midt i landskabet er en cirkulær urban plads, der former sig organisk efter det omgivende landskab. Pladsen rækker over skinnerne og forbinder byen på tværs.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.