I november 2021 blev herregårdens sat til salg for 37,5 millioner kr. Nu er den igen til salg.
Efter omtrent et halvt års pause fra boligmarkedet er den jyske herregård Frausinggaard nord for Silkeborg kommet til salg igen – og denne gang med et nyt og noget lavere prisskilt. Det skriver boligmediet Boliga.
Det historiske herskabshjem, hvis hovedhus stammer helt tilbage fra 1875, kan nemlig nu blive dit for 33 millioner kr., hvilket er 4,5 millioner kr. under den udbudspris, som den ramte markedet med tilbage i november 2021.
For den pris får du ifølge salgsmaterialet hos ejendomsmægleren Hekto&Co herregården med 350 kvm bolig og hele 1,12 millioner kvm jord med flere huse og lader med hestefaciliteter.
Landbrugsejendomme: investering og omdannelse. Konferencen afholdes den 30. november 2023.
Hvis du kan ”nøjes” med selve herregården og 370.000 kvm - en tredjedel af det oprindelige, tilhørende jordareal – har du også mulighed for at købe den for 21 millioner kr. hos liebhavermægleren Lilienhoff, der også har fået Frausinggaard til salg.
Ikke langt fra Frausinggaard er der rabat på endnu en jysk herskabsejendom; nemlig Lerbæk Gods nord for Vejle.
Den 300 år gamle ejendom er nemlig for nyligt efter omtrent 11 måneder på markedet blevet sat 4,7 millioner kr. i pris, så det nu kan blive din for 54,8 millioner kr.
Selve hovedhuset har 742 beboelige kvm og så følger der både en voldgrav og næsten 1,86 millioner kvm jord med i handlen.
Lerbæk Gods er ifølge Boliga det næstdyreste boligudbud på det jyske marked lige nu, kun overgået af en hesteejendom udenfor på Ebeltoft på Djursland med over tusind kvadratmeterbolig og 280.000 kvm jord, der koster 63 millioner kr.