Flere og flere familier vælger at bosætte sig i Helsingør Kommune. En ny opgørelse viser således, at der siden 2012 er flyttet langt flere familier ind i kommunen, end der er flyttet ud.

En opgørelsen viser, at der siden 2012-2016 er kommet 297 flere familier til Helsingør Kommune, i forhold til hvor mange familier, der er flyttet ud. Kommunen er dermed godt på vej til at nå målet om, at der inden 2020 skal være tilflyttet 800 nye familier til kommunen. En udvikling, som borgmester Benedikte Kiær hilser velkommen.

- Det er skønt, at tallene går den rigtige vej. Vi får nye familier til hvert år, og særligt de seneste par år kan vi se, at den positive udvikling med flere familier tager til. Det er rigtig godt for vores daginstitutioner og skoler, ligesom det er med til at sikre arbejdskraft til det lokale erhvervsliv, og at vi fremover har penge til at sikre ordentlige velfærdsydelser for borgerne i kommunen. Jeg er rigtig glad for, at så mange har fået øjnene op for de mange muligheder der er for et godt familieliv i Helsingør Kommune, siger Bendikte Kiær.

I alt er 3.548 familier flyttet til Helsingør Kommune siden 2012. Det samlede antal familier, som er bosiddende i kommunen er dog faldet en anelse over perioden. Det skyldes Helsingør Kommunes demografiske profil, med relativt mange ældre borgere, der naturligt falder ud af familiedefinitionerne, når de når en vis alder. Det vil sige, at den naturlige afgang af familier har været en anelse højere end nettotilflytningen har kunnet opveje.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter