Slottet omfatter 3 længer, kavalerbygningen og hovedbygningen og ligger mellem Gamborg Fjord og Fønsvang Sø.
Sophienlyst Slot på Ronæsbrovej ved Nørre Aaby på Fyn er blevet sat til salg for 29 millioner kr. Slottet blev ved indgangen til 2017 overtaget for 11,9 millioner kr. af Susan Astani-Kjær, som ifølge avisendanmark.dk fik det i gave af sin ægtefælle Christian Kjær.
Ifølge liebhavermægleren Lilienhoff rummer det 1.300 kvm store slot 17 rum og 2 pools. Slottet ligger på en 12.460 kvm stor grund, hvor Gamborg Fjord og Fønsvang Sø næsten mødes. Det er opført i 1880 og blev renoveret i 2010.
Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 2. november 2023.
"Slottet er renoveret i et væsentligt omfang med gennemgående brug af kvalitetsmaterialer, hvormed alt kan benyttes med det samme", lyder det i salgsopstillingen fra mægleren.
"Renoveringerne har blandt andet omfattet jordvarme, fornyelse af et køkken, flere badeværelser, poolmaskineriet, festlokaler og flere vinduer", lyder det videre.
I midten af 2010’erne blev der indrettet en privat lejlighed, som ligger på førstesalen. Den rummer 2 værelser samt en stue med udsigt over søen.