Efter mere end 30 år i bymidten flytter Føtex i Sønderborg rykker ind i Borgen Shoppingcenter.
Føtex har siden 1990 drevet forretning fra Perlegade i Sønderborg, men overtager midt i sommerferien 2023 den nuværende Kvickly i Borgen, hvor håndværkerne hen over efteråret vil indrette det nye Føtex-varehus. Mens indretningen af Føtex Borgen finder sted, vil varehuset i Perlegade holde åbent.
- Vi er glade for at rykke ind i Borgen og i et tæt samarbejde være med til med at holde gang i midtbyen. Denne måde at samarbejde på, er noget, Føtex har haft stor erfaring og succes med i andre byer, siger varehuschef Allan Riis.
Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 23. marts 2023.
Det nuværende varehus i Perlegade er ejet af Salling Group, der ejer Føtex samt blandt andet Bilka. Chef for ejendomsudvikling i Salling Group, Carsten Hadsbjerg, fortæller, at der allerede er konkrete planer for ejendommen i Perlegade.
- Hvad der konkret skal ske, kommer vi til at fortælle senere, men det er klart, at en så central placering er både interessant og attraktiv på flere forskellige måder, siger Carsten Hadsbjerg.
Borgen Shopping ejes af PFA med 40 procent, Linak med 20 procent, Bitten og Mads Clausens Fond med 20 procent, A. Enggaard med 10 procent og Braten+Pedersen med de resterende 10 procent. Butikscentret har 45 butikker, caféer & restauranter og en biograf. Det 23.500 kvm store butikscenter åbnede den 1. oktober 2013.