Et notat, som nævnes i DR-programmet Detektor, viser, at letbanen langs Ring 3 på det tidspunkt i 2013, hvor den blev besluttet, havde en samfundsøkonomisk negativ gevinst på 8,4 milliarder kr. Alligevel mener formanden for Loop City, Trine Græse, at letbanen samlet set er en kæmpe gevinst for borgere og virksomheder i hovedstadsområdet.

Formanden for Loop City-samarbejdet om byudvikling langs letbanen, Gladsaxes borgmester Trine Græse mener, at letbanen er en god investering og understreger, at det notat, som nævnes i DR-programmet Detektor, ikke har været en del af beslutningsgrundlaget for letbanen.

Grundlaget for, at et politisk flertal i 11 kommuner langs Ring 3, Region Hovedstaden og samtlige partier i Folketinget i 2013 besluttede at bygge Hovedstadens Letbane, var "Udredning om letbane på Ring 3". Denne rapport viser blandt andet, at letbanen på det tidspunkt i 2013, hvor den blev besluttet, havde en samfundsøkonomisk negativ gevinst på 8,4 milliarder kr. Samtidig besluttede man, at hvis letbanen så ud til at blive dyrere end forventet, så kunne parterne nå at springe fra, når man kendte prisen.

I slutningen af 2017 bad Loop City, som er et samarbejde om strategisk byudvikling i letbanekommunerne, konsulenthuset Copenhagen Economics om at vurdere, "om den samfundsøkonomiske beregning af Hovedstadens Letbane fra 2013 stadig kan siges at være retvisende", som der står i indledningen til notatet. Årsagen var, at man gerne ville vide, om forudsætningerne i den samfundsøkonomiske beregning havde ændret sig på de 5 år, der var gået, siden letbanen blev besluttet.

NB! RØDOVRE investerer 11 milliarder i byudvikling Konferencen afholdes d. 23. august 2018.

Det er alment anerkendt, at den model, som man bruger i Danmark til udregne den samfundsøkonomiske gevinst ved infrastrukturprojekter, betyder, at kollektiv trafik som letbaner, S-tog og metroer næsten altid giver underskud.

- Allerede da vi besluttede at bygge letbanen, kendte vi de samfundsøkonomiske beregninger, som i disse dage bliver trukket frem igen og igen. Notatet fra Copenhagen Economics blev udarbejdet i 2018. Derfor har dette notat ikke været brugt som beslutningsgrundlag for letbanen, og derfor er der heller ingen, der er blevet ført bag lyset, fortæller Trine Græse.

Samarbejde sikrer korrekte fakta
Detektor mener, at Loop City i sin kontakt med konsulenthuset har forsøgt at manipulere med notatet. Det mener formanden for koordinationsgruppen af kommunaldirektører, Gladsaxes kommunaldirektør Bo Rasmussen ikke, ligesom Copenhagen Economics også helt kan afvise, at man har ladet sig påvirke til at ændre på konklusioner i notatet.

Bo Rasmussen skrev følgende til Loop City-sekretariatet, inden arbejdet med notatet gik i gang: "Det er vigtigt, når der lægges nye tal ind i forudsætningerne, at vi kan stå på mål for de tal, der anvendes. Vores strategi i projektet er, at vi arbejder fagligt troværdigt".

- Det er helt naturligt, at man som bestiller får et notat til kommentering undervejs for at sikre, at fakta er korrekte. Og så er det konsulenthuset, der med sin faglighed vurderer, hvordan det endelige notat skal se ud. Sådan har det også været i dette tilfælde, siger Bo Rasmussen.

Trængslen stiger mere end forventet
Tirsdag 13. marts 2018 offentliggjorde en ekspertgruppe nedsat af Transportministeriet en rapport, som var endnu et argument for at bygge Hovedstadens Letbane. Rapporten viser, at trængslen i storbyerne forventes at blive fordoblet frem mod 2030. Eksperterne peger på skinnebårne løsninger som metro, S-tog og letbaner som løsningen omkring de store byer, og her er letbaner de billigste blandt de skinnebårne.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS