Aktuelt er 4 danske vingårde til salg. Priserne spænder mellem 4 og 39 millioner kr.
Lige nu er 4 danske vingårde til salg. Det skriver boligmediet Boliga.
Både på Bornholm, Fyn og det vestlige Sjælland kan man blive vinbonde med egen gård og vinmarker i forskellige formater og prisklasser. Priserne går fra knap 4 millioner kr. til næsten 40 millioner kr.
Du kommer billigst til titlen; vinbonde, på solskinsøen Bornholm, hvor landstedet Skovminde er til salg for lige under 4 millioner kroner.
Med i prisen hører næsten 50.000 kvm økologisk jord, hvor der allerede er plantet tusind vinstokke. Der er udover en bolig på 206 kvm også lager- og produktionslokaler på ejendommen.
Biodynamisk vingård på Sydfyn
På det sydlige Fyn udenfor Svendborg på kan du blive vingårdsejer for knap 5 millioner kr.
Her er der i over 20 år blevet produceret biodynamisk og økologisk vin, som blandt andet sælges i gårdbutikken og serveres i caféen, der - udover en bolig på 160 kvm og næsten 14.000 kvm jord - også følger med i udbuddet.
Landbrugsejendomme: investering og omdannelse. Konferencen afholdes den 30. november 2023.
På det vestlige Fyn – 3 kilometer udenfor Snave - kan du også købe en vingård, hvor der ikke bare følger næsten 8.400 kvm med jord med 6.000 vinstokke, et destilleri og en café med i prisen; du får også Europas største Parkgolf-anlæg.
Hele molevitten er ifølge Boliga til salg for knap 6 millioner kr. – og det er altså inklusiv en bolig på 150 kvm.
Landets største vingård på Sjælland
Du kan også gå hele vejen og købe Danmarks største vingård, Dyrehøj, på halvøen Røsnæs udenfor Kalundborg på Sjælland, der netop er kommet til salg for 39 millioner kr.
Med i den udbudspris følger hele 535.000 kvm jord med vinmarker, plads til jagt og i alt 9 bygninger, hvor der både er vinproduktion, en vinbutik, en vinbar og en bolig.