Det er ingen hemmelighed, at der er sket rigtig meget de seneste år, og ikke mindst på det danske boligmarked, der er gået ned igen efter 2 hyperaktive handelsår under coronaepidemien.
Aktiviteten på det danske boligmarked har taget et dyk, og antallet af tvangsauktioner er steget markant. Det skriver boligdatasiden Boliga.
I 1. kvartal af 2023 blev der nemlig i alt begæret 460 ejendomme på tvangsauktion, hvorimod der sidste år var 335 førsteauktioner i fogedretterne landet over i samme periode.
Det er en stigning på 37 procent på bare et år og en direkte konsekvens af de høje renter, der begyndte at stige voldsomt i 2022. Det fortæller Mira Lie Nielsen, der er der boligøkonom og chefanalytiker hos Nykredit.
- Der er desværre forventet, at vi ser antallet af tvangsauktioner stiger nu. Det er en udvikling, der har været syv til ni måneder undervejs; vi kom fra en periode, hvor mange boligejere har vænnet sig til nærmest ikke at betale renter og udgifterne til deres boliglån har været meget lave. Derfor kan de markante rentestigninger ende med, at man ikke længere kan betale sine udgifter, siger hun til Boliga.
Lejeboliger: Udvikling og salg. Læs hele programmet for konferencen her.
- Hvis man så heller ikke har en opsparing og bor et sted, hvor det kan være svært at sælge en bolig på normal vis, så kan det i sidste ende resultere i en tvangsauktion, siger Mira Lie Nielsen.
118 af de begærede førsteauktioner i årets tre første måneder fandt sted i Region Syddanmark efterfulgt af Midtjylland med 114, Sjælland med 112, Nordjylland med 91 og færrest i Region Hovedstaden, hvor 47 ejendomme endte på tvangsauktion.
Selvom antallet af tvangsauktioner er steget markant i løbet af det seneste år, så er det endnu ikke på højde med tiden før Corona, hvor der for eksempel i 1. kvartal 2020 ifølge Boliga var 620 begærede førsteauktioner.
Det var på det tidspunkt dog stadig et lavt niveau historisk set.
Træbyggeri. Læs mere om konferencen her.
- Selvom om der har været en stor stigning, så kommer det fra et meget lavt udgangspunkt. Vi er stadigvæk ikke tæt på omfanget af tvangsauktioner, som vi kender fra tidligere tider efter finanskrisen eller i en stor del af 90'erne, hvor der kunne være over 1.000 om måneden, siger Mira Lie Nielsen til Boliga.dk.
For 10 år i 2013 siden var der tre gange så mange tvangsauktioner i første kvartal som her i 2023, men noget tyder på, at antallet af auktioner ikke er færdig med at stige:
- Der vil være flere, som vil ryge ud over kanten efter en tid, hvor selv folk med lav indkomst har kunne betale deres boliglån og renter. Selvom inflationen er på vej ned, så er den stadig høj. Prisen på dagligvarer er mig bekendt ikke gået ned, så på trods af, at dansk økonomi klarer sig fint, og beskæftigelsen stadig er høj, så vil antallet af tvangsauktioner gå op det her år og det næste år, siger Mira Lie Nielsen til Boliga.