Direkte adgang til og fra den nye metro, grønne områder, forskønnede facader og et større udbud af butikker, restauranter og oplevelser. Det er alt sammen en del af den nye plan for udvidelsen af Fisketorvet, der forventes at stå klar i 2023. Ambitionen er at udvikle shoppingcenteret, så det bedst muligt bidrager til den levende og pulserende bydel, der er i rivende udvikling.
Kontakt
Yderligere oplysninger.
Schmidt Hammer Lassen Architects
Pia Dandanell Parrot
T: +45 2119 0686
E: pdp@shl.dk
Da Fisketorvet første gang slog dørene op i efteråret 2000, var Vesterbro en helt anden bydel end i dag. Antallet af unge og børnefamilier, der er flyttet til området, er steget, og flere kontorer er blomstret op. Den udvikling har Fisketorvet de seneste år tilpasset sig ved en større indvendig ombygning og en opgradering af butiks- og restaurantudvalget.
Nu sætter etableringen af den kommende metrostation yderligere skub i ambitionerne om at bidrage til byudviklingen i området. For nyligt blev shoppingcentrets og områdets nye lokalplanforslag godkendt af Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus, så den nu sendes i offentlig hørring.
NB! Bestyrelsesarbejde i ejendomsselskaber.. Konferencen afholdes d. 6. september 2017.
- Vi har været i tæt samarbejde med både kommunen og myndighederne om udviklingen af planerne, så vi finder den løsning, der er bedst for alle. Vi ser nu frem til de kommende høringer og en god dialog med borgerne i området, siger Helle García Korndal, Senior Commercial Manager for Unibail-Rodamco, der ejer Fisketorvet.
Hvis alt går efter planen, venter der københavnerne et helt nyt og livligt område omkring Fisketorvet og havnen. Ved at etablere grønne områder og forskønne facaderne på bygningen vil Fisketorvet bidrage med byliv og oplevelser i øjenhøjde.
NB! Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes d. 21. september 2017.
Visionen for Fisketorvets transformation er blevet skabt i samarbejdet med et stærkt og erfarent arkitekthold, som ledes af Schmidt Hammer Lassen Architects med landskabsfirmaet SLA som underkonsulenter og Midtconsult som ingeniør. Holdet blev udpeget på baggrund af deres store erfaringer med lignende urbane transformations projekter og efter vundet visionskonkurrence afholdt af Unibail-Rodamco.
- Vi har lagt fokus på at åbne Fisketorvet op skabe en god kobling mellem den ellers lidt introverte bygning og den levende by, der med tiden har omfavnet området, siger Senior Partner Kristian Ahlmark, Schmidt Hammer Lassen. Det gør vi blandt andet ved at tilføje programmerede byrum, der skaber nye opholdsmuligheder for byens fodgængere og cyklister.
NB! Boligudvikling i København 2017-2027. Konferencen afholdes d. 12. september 2017.
Udvidelsen er planlagt med en direkte integration af den nye metrostation, der skal stå færdig i 2023 og vil give plads til yderligere 15.000 kvm restauranter, oplevelser og butikker. Herudover undersøges muligheden for at udvikle 32.000 kvm til andre virksomheder. Det er også planlagt at øge antallet af parkeringsplader til både biler og særligt cykler, så der er plads til alle dem, der besøger området, uafhængigt af transportform.
Fisketorvet er Danmarks eneste certificerede, 4-stjernede shoppingcenter. Fisketorvet er med sine 59.000 kvm og 8,9 millioner besøgende årligt et af Københavns største shoppingcentre. I 2015 blev Fisketorvet kåret til det danske shoppingcenter med landets bedste spisesteder, takket være et bredt udvalg af restauranter som LêLê Street Kitchen, Letz Sushi og Liberty Burgers and Grill. Herudover huser Fisketorvet en CinemaxX med Danmarks største IMAX- biograf. Fisketorvet ejes af Unibail-Rodamco, der i dag har 71 shoppingcentre i 12 europæiske lande.