Projektet løber op i 12 millioner kr., hvilket er mere end dobbelt så meget, som kommunens daværende rådgiver tilbage i 2020 vurderede, det ville koste.
Det ligger nu fast, at det bliver HedeDanmark, der skal udføre næste del af sikringen af Solrød Kommunes kyststrækning. Arbejdet bliver dog væsentligt dyrere end forventet.
Det skyldes stor global efterspørgsel på byggematerialer, prisstigning på brændstof og et fejlskøn på budgettet fra kommunens daværende rådgiver, skriver Solrød Kommune. Projektet ender med at koste 12 millioner kr., hvilket er mere end dobbelt så meget, som kommunens daværende rådgiver tilbage i 2020 vurderede, det ville koste.
Servitutter og lokalplaner. Kurset afholdes den 7. marts 2024.
- Det er en voldsom prisstigning i forhold til det, vi havde forventet. Derfor har vi også forhørt os om de generelle prisstigninger på markedet for klimasikringsprojekter hos både KLAR Forsyning og Kystdirektoratet, og ud fra deres tilbagemelding må vi konstatere, at prisniveauet generelt er steget eksplosivt, siger Kim Sunesen (V), formand for natur-, klima- og planudvalget.
- Vi havde selvfølgelig gerne set en noget mindre pris, men uanset, hvordan vi vender og drejer det, så er Køge Bugt udpeget som et af de 10 områder i Danmark med størst risiko for oversvømmelser. Derfor er det også nødvendigt, at vi tager sikringen af kommunens kyster seriøst. Det er simpelthen et ”need-to-projekt”, også selvom det bliver meget dyrere end forventet, siger han.
Risikostyring og forsikring af byggeri. Kurset afholdes den 26. marts 2024.
Projektet indeholder etableringen af en sluse i Solrød Bæks udløb til Køge Bugt, en spunsvæg ved Karlstrup Mosebæk og et tværdige ved Fulgesang/Ventegodtsvej. Alle 3 tiltag skal beskytte området mellem Karlstrup Mosebæk og Ventegodsvej øst for Strandvejen mod oversvømmelser – det såkaldte område A. Arbejdet forventes at bliver udført fra september-november 2023.
Sikringen af Solrød kommunes kyst er delt op i flere projekter, og som en anden del af sikringen af området ved Karlstrup Mosebæk og Ventegodsvej er den eksisterende klitrække blevet forhøjet. Den del af kystsikringen er således ikke en del af det kommende arbejde, og er derfor ikke indeholdt i prisen på de 12 millioner kr.