Entreprenør får stor kontrakt på Lynetteholm

Sidste fase af Lynetteholms stendæmning og stormflodssikring mellem Refshaleøen og Nordhavn i Københavns Havn bliver nu virkelighed, og entreprenøren er udpeget.

Aarslef skal stå for sidste fase af Lynetteholms stendæmning og stormflodssikring mellem Refshaleøen og Nordhavn i Københavns Havn. Arbejdet vil efter planen stå færdigt i 2026, hvorefter halvøens omkreds er fuldt etableret, og fase 2 kan fyldes op med overskudsjord.

Aarsleff skal over de næste godt 3 år skal etablere cirka 5,4 kilometer stendæmning, der udgør den sidste del af omkredsen af Lynetteholm. Hertil kommer godt 1,7 kilometer stendæmning til etablering af Lynetteholms kystlandskab.

- Vi er glade for at få Aarsleff med ombord igen. I forbindelse med anlæg af Lynetteholms fase 1 har de vist deres evne til at kunne løfte et stort og visionært projekt som Lynetteholm, og vi ser frem til det videre samarbejde og de fortsatte ambitioner om at reducere CO2-udledningen, udtaler salgs- og udviklingsdirektør Ingvar Sejr Hansen fra By & Havn.

Sølvkysten på Amager: Nye store projekter. Konferencen afholdes den 6. marts 2024.

I forbindelse med udbudsprocessen blev Aasleff og Munck Havne & Anlæg prækvalificeret til at byde på opgaven. Aarsleff har fået tildelt kontrakten, da selskabet samlet set vurderes at have afgivet det bedste tilbud i forhold til "bedste forhold mellem pris og kvalitet". Aarsleff har både scoret højest på bæredygtighed, pris samt udførelse, samarbejde, styring og koordinering af arbejdet.

Prisen for anlæg af fase 2 er højere end tidligere forventet. De samlede anlægsomkostninger er nu estimeret til 4,2 milliarder kr. svarende til en stigning på cirka 12 procent siden seneste vedtagne budget.

Det har samtidig vist sig muligt at reducere de forventede finansieringsomkostninger i et omfang, der modsvarer stigningen i anlægsomkostningen. Det sker ved at optage flere langsigtede lån.

Den endelige underskrivelse af kontrakt mellem By & Havn og Aarsleff kan tidligst ske, når den sædvanlige standstill-periode på 10 dage er slut. Anlægsarbejderne vil blive påbegyndt hurtigst muligt efter endelig kontraktindgåelse.

Foto: By & Havn.

11. oktober 2023

forside

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer AFHOLDES PÅ ENGELSK Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Lee Earl , Rambøll Lewis Hunter , Associate, High Rises, Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen. Nicholas Bruce , Head of Department, Rambøll
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri AFHOLDES PÅ ENGELSK Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter. Lee Earl , Rambøll Lewis Hunter , Associate, High Rises, Rambøll
10.50	Højhuse i træ AFHOLDES PÅ ENGELSK Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ? Lee Earl , Rambøll
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik AFHOLDES PÅ ENGELSK Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse. Lee Earl , Rambøll
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens. Marie Skytte Thordal , Senior Engineer, Rambøll
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? AFHOLDES PÅ ENGELSK Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op? Lee Earl , Rambøll
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 3. juni 2025

Klokken 09.00 - 13.05

på DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn

Tilmeld

Baggrund

Højhusbyggeriet boomer i Danmark for tiden. Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum.

Højhuse kan være en bæredygtig løsning, når flere mennesker udnytter fælles faciliteter og dermed sparer ressourcer. Samtidig vil nye forbedrede byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker gøre det muligt at bygge stadigt højere i fremtiden.

Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger i skærpede brand- og tæthedskrav, vindbelastning, lodrette installationer, belastning, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til den øgede belastning, når man bygger i højden.

Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. De rigtige løsninger sikrer bygherren en god businesscase og et fleksibelt byggeri.

Bygningen skal konstrueres, så man ikke mærker svingninger, når man opholder sig i den, samtidig med at man skaber mindst mulig turbulens omkring bygningen. Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København.

Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer AFHOLDES PÅ ENGELSK Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Lee Earl , Rambøll Lewis Hunter , Associate, High Rises, Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen. Nicholas Bruce , Head of Department, Rambøll
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri AFHOLDES PÅ ENGELSK Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter. Lee Earl , Rambøll Lewis Hunter , Associate, High Rises, Rambøll
10.50	Højhuse i træ AFHOLDES PÅ ENGELSK Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ? Lee Earl , Rambøll
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik AFHOLDES PÅ ENGELSK Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse. Lee Earl , Rambøll
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens. Marie Skytte Thordal , Senior Engineer, Rambøll
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? AFHOLDES PÅ ENGELSK Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op? Lee Earl , Rambøll
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost