I løbet af de næste par måneder går byggeriet af et nyt boligområde i Aalborg Øst i gang. Colliers har formidlet salget i samarbejde med Hovmøller & Thorup samt Bruun/Hjejle.
Boligprojektet ved Gigantiumkvarteret vil bestå af både rækkehuse/townhouse og punkthuse og have et samlet etageareal på næsten 23.000 kvm. De 13 rækkehuse vil rumme 98 boliger på i alt 10.232 kvm, som vil være fordelt på 3- og 4-værelses lejligheder. De 6 punkthuse vil rumme 174 boliger på i alt 12.762 kvm, som vil være fordelt på 2- og 3-værelses lejligheder.
Det er den lokale ejendomsudvikler Søren Enggaard, der har solgt til en udenlandsk investor. Colliers har gennemført salgsprocessen i samarbejde med Hovmøller & Thorup samt Bruun/Hjejle.
Det nye boligområde vil stå færdig til indflytning i 2025 og blive nabo til blandt andet Gigantium og Aalborg Universitet, som kan nås inden for en radius af 1,5 kilometer. Ifølge Claus Sondrup, Director hos Colliers Aalborg, er transaktionen et bevis på, at det ikke længere kun er Aarhus og København, der er interessant for udenlandske investorer.
Horsens: De store investeringer. Konferencen afholdes den 27. september 2023.
- Det er en fornøjelse at kunne bringe udenlandsk kapital til Aalborg i en af de største boligtransaktioner, der nogensinde er gennemført i Aalborg. Selvom omfanget af transaktioner ligger under de senere års rekordniveauer, er denne sag et eksempel på, at der stadig er meget kapital og ikke mindst potentiale i markedet, siger han.
Han påpeger også, at Aalborg i lighed med Aarhus og København er blevet interessant for udenlandske investorer. De stod i 2022 for cirka 58 procent af den samlede transaktionsvolumen i Danmark indenfor boligsegmentet.
Desuden afslører Claus Sondrup, at der inden længe vil blive afsløret endnu en betydelig boligtransaktion i Aalborg, hvor køber også er en udenlandsk investor.