I foråret blev den fynske ejendom solgt for 20 millioner kr. Nu samler køber specialister, der skal komme med bud på, hvad den kan bruges til.
I 2019 satte Tvind den Nakkebølle Sanatorium til salg for 33 millioner kr., og i marts 2023 købte Tasfo ejendomme for 20 millioner kr. Ejendommen mellem Svendborg og Faaborg ligger ved Nakkebølle Fjord og Det sydfynske Øhav.
Til den 8.900 kvm store ejendom hører 130.000 kvm grundareal med blandt andet et større skovområde, strand og marker. På en workshop skal 30 specialister ifølge Fyens.dk komme med deres bud på, hvor ejendommen og udearealerne kan bruges til.
Seniorbofællesskaber. Konferencen afholdes den 21. marts 2024.
- Vi har inviteret en nøje udvalgt skare af dygtige mennesker, som er specialister inden for hver deres vidt forskellige fagområder. De skal brainstorme på en god og bæredygtig fremtid, skriver My Rasmussen, der er kommunikationsansvarlig hos Tasfo, i en mail til avisen.
Tasfo har ifølge Fyens.dk selv foreslået blandt andet plejehjem, ældreboliger, hospice, efterskole, højskole eller spahotel. Desuden har selskabet luftet et forslag om at lave området om til oplevelsesturisme.