Torben Christensen stopper med omgående virkning som administrerende direktør for Ejendomsforeningen Danmark. Baggrunden for ændringen i direktionen er, at bestyrelsen ønsker en anden profil, der kan positionere Ejendomsforeningen Danmark og ejendomsbranchen i fremtiden.

Ejendomsforeningen Danmark oplyser i en ekstraudgave af deres nyhedsmail Huset Net, at bestyrelsen har indgået en fratrædelsesaftale med administrerende direktør Torben Christensen. Aftalen indebærer, at Torben Christensen, der har været i Ejendomsforeningen Danmark siden december 2009, stopper i dag, den 19. maj 2017.

- Baggrunden for ændringen i direktionen er, at bestyrelsen ønsker en anden profil, der kan positionere Ejendomsforeningen Danmark og ejendomsbranchen i fremtiden, står der i mailen, hvor bestyrelsen samtidig takker Torben Christensen for hans indsats i de forløbne 7,5 år.

Det oplyses videre, at bestyrelsen i Ejendomsforeningen Danmark med det samme er gået i gang med at søge efter en ny administrerende direktør, der i tæt samarbejde med juridisk direktør Morten Østrup Møller vil udgøre foreningens fremtidige direktion.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.