Egmont flytter fra sit nuværende domicil på Hellerupvej til Strødamvej 46 på Østerbro primo 2016.

Egmont Publishing har siden begyndelsen af 2013 søgt efter et lejemål, der passer til virksomhedens fremadrettede behov. Det er nu fundet på Østerbro

Ejendommen, som Egmont nu skal flytte ind i, er en del af Danske Banks ejendomsportefølje. Ejendommen var faktisk slet ikke på markedet, men eftersom Sadolin & Albæk løbende har løst vurderings- og rådgivningsopgaver for Danske Bank, kendte mæglerne til ejendommen og kunne se potentialet i den som Egmonts fremtidige domicil.

NB! Kontorhotel - projekter og prognoser. Konferencen afholdes d. 3. november 2015.

Med Sadolin & Albæk Corporate Solutions som strategisk rådgiver var banken ved at udarbejde en plan for optimering af sin ejendomsanvendelse. Og ejendommen på Strødamvej, som foruden kælderarealet er på i alt 7.600 kvm, opfyldte en lang række af Egmonts behov, herunder beliggenhed, etagearealer og samlet areal. I ejendommen sad godt 300 Danske Bank-medarbejdere, men som et led i bankens ejendomsstrategi gav det mening at flytte disse medarbejdere til andre ejendomme i bankens portefølje.

Sammen med Egmont og Danske Bank gik Sadolin & Albæks udlejningsafdeling i gang med at undersøge, om der var potentiale i ejendommen som Egmonts kommende domicil.

Potentialet viste sig bestemt at være til stede, og Danske Bank og Egmont blev enige om en plan for modernisering af ejendommen på Strødamvej. Ejendommen, som oprindeligt er fra 1978, er således ved at blive omfattende moderniseret, og når dette arbejde er afsluttet ultimo 2015, vil indretningen give Egmont de kontorarealer, som virksomheden længe har søgt efter, men ikke kunnet finde på markedet.

NB! Kontormarkedet - udvikling for 170 milliarder. Konferencen afholdes d. 9. december 2015.

- Sagen er et godt eksempel på, hvad det betyder for lokalesøgende virksomheder at have aktører i markedet, der proaktivt og kreativt kan blotlægge de skjulte muligheder i ejendomsmarkedet og dermed sikre et ideelt match for såvel lejer som udlejer. Samtidig er sagen et eksempel på, hvordan Sadolin & Albæks forskellige kompetence- og forretningsområder, som løser opgaver uafhængigt af hinanden, også kan supplere hinanden, når det skaber merværdi for vores kunder. I dette tilfælde er det vores udlejningsafdeling, som har identificeret casen og mulighederne, og som med værdifuld bistand fra såvel vores analyseafdeling som vores Corporate Solutions-afdeling har drevet processen helt i mål, siger Partner og direktør i Sadolin & Albæk Corporate Solutions Lau Melchiorsen.

Ejendommen på Hellerupvej, som Egmont fraflytter, skal nu udlejes på ny, og på vegne af PFA varetager Sadolin & Albæk også den opgave.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.