Ud af 32 lejligheder er 23 endnu ikke afsat, og liggetiden nærmer sig 1.000 dage.
Ifølge Nordjyske er 23 ud af i alt 32 lejligheder i et nyt højhus endnu ikke solgt, selvom målsætningen i sin tid var, at halvdelen skulle være solgt inden første spadestik i 2020.
Entreprenørvirksomheden Trigon står bag byggeriet af de 2 blokke på 8 etager på Værkergrunden i Frederikshavn.
Priserne på lejlighederne spænder fra 3,5 til 5,5 millioner kr., og kvm-priserne er på mellem 26.000 kr. og 41.000 kr., hvilket er noget højere end den gennemsnitlig kvm-pris i Frederikshavn, som ligger på 15.000 kr., skriver Nordjyske.
Koncerndirektør for Trigon, Karl Erik Slynge, er dog ikke bekymret.
Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler. Konferencen afholdes den 11. januar 2024.
- Du kan jo også se på vores projekt i Lille Skagen. Vi fik at vide, at det var alt for dyrt. I dag er 85 grunde og huse deroppe bygget og solgt, mens de skriger på mere. Sådan er markedet nogle gange, siger han til Nordjyske.
Han påpeger desuden, at Trigon er ejet af en almennyttig fond med et langsigtet perspektiv.
- Vi har råd til at vente på nogle ting, siger han til avisen.
Foruden boliger rummer projektet, der er udformet af LBB3 Arkitektur + Rumdesign og Arkitema, en biograf med 4 sale og en parkeringskælder.