I juni 2022 købte Dreyers Fond ejendommen på Vesterbrogade 75 købte fonden for 86 millioner kr. Nu skal den omdannes til kollegie.
Dreyers Fond bygger i den kommende tid et nyt københavnsk kollegie med en helt særlig profil.
"Dreyers Fond har for nylig erhvervet en attraktiv ejendom på Vesterbrogade 75, som vi i den kommende tid vil transformere til et kollegie med en helt særlig profil. Når Dreyers Kollegie står færdigt i sommeren 2025, skal det rumme et mangfoldigt og inkluderende fællesskab mellem studerende fra jura- og arkitektstudiet, derunder i særlig grad unge med begrænsede muligheder", lyder det i en fælles udtalelse fra formand Claus Barrett Christiansen og administrerende direktør Bo Rygaard, fra Dreyers Fond.
Målet er at sikre, at flere unge får mulighed for at gennemføre de 2 studier.
Ungdomsboliger på et modent marked. Konferencen afholdes den 10. september 2024.
"Byggeprocessen er godt undervejs, og vi har igangsat en eksperimenterende proces for at udvikle og afprøve konceptet sammen med målgruppen. De unge skal nemlig selv være med til at skabe Dreyers Kollegie", lyder det i den fælles udtalelse.
Vesterbrogade 75 ligger på hjørnet af Vesterbrogade og Oehlenschlægersgade. Ejendommens samlede areal udgør 2.481 kvm med henholdsvis bolig og erhverv, der er fordelt på 5 etager samt udnyttet tagetage og delvis kælderetage.
Tegnestuen Vandkunsten er arkitekt på projektet, mens Jakon er hovedentreprenør. Schødt er bygherrerådgiver, og MM Arkikter varetager byggeledelsen. Dansk Miljø Analyse tager sig af miljørådgivning i forbindelse med projektet.