Dreyers Fond omdanner 2.500 kvm på Vesterbro til kollegie

I juni 2022 købte Dreyers Fond ejendommen på Vesterbrogade 75 købte fonden for 86 millioner kr. Nu skal den omdannes til kollegie.

Dreyers Fond bygger i den kommende tid et nyt københavnsk kollegie med en helt særlig profil.

"Dreyers Fond har for nylig erhvervet en attraktiv ejendom på Vesterbrogade 75, som vi i den kommende tid vil transformere til et kollegie med en helt særlig profil. Når Dreyers Kollegie står færdigt i sommeren 2025, skal det rumme et mangfoldigt og inkluderende fællesskab mellem studerende fra jura- og arkitektstudiet, derunder i særlig grad unge med begrænsede muligheder", lyder det i en fælles udtalelse fra formand Claus Barrett Christiansen og administrerende direktør Bo Rygaard, fra Dreyers Fond.

Målet er at sikre, at flere unge får mulighed for at gennemføre de 2 studier.

Ungdomsboliger på et modent marked. Konferencen afholdes den 10. september 2024.

"Byggeprocessen er godt undervejs, og vi har igangsat en eksperimenterende proces for at udvikle og afprøve konceptet sammen med målgruppen. De unge skal nemlig selv være med til at skabe Dreyers Kollegie", lyder det i den fælles udtalelse.

Vesterbrogade 75 ligger på hjørnet af Vesterbrogade og Oehlenschlægersgade. Ejendommens samlede areal udgør 2.481 kvm med henholdsvis bolig og erhverv, der er fordelt på 5 etager samt udnyttet tagetage og delvis kælderetage.

Tegnestuen Vandkunsten er arkitekt på projektet, mens Jakon er hovedentreprenør. Schødt er bygherrerådgiver, og MM Arkikter varetager byggeledelsen. Dansk Miljø Analyse tager sig af miljørådgivning i forbindelse med projektet.

Af Tommy Blindkilde,
19. januar 2024
tb@byensejendom.dk

forside

Ungdomsboliger på et modent marked

Program

09.30	Velkomst
09.35	Er markedet for ungdomsboliger fortsat attraktivt? Er markedet for studieboliger i Storkøbenhavn mættet? Endnu for ganske få år siden syntes det som om efterspørgselen på studieboliger har været umættelig. Derfor har vi igennem flere år oplevet et boom i byggeriet af studieboliger, der i høj grad blev drevet frem af private developere. Dette betød en stigende mætning af markedet med et relativt høj stabil lejeniveau, hvor de såkaldte ”lavt hængende frugter”, altså lette gevinster, blev færre og færre. De relativt høje huslejer har dog bevirket, at en del af de nye boliger, der var tiltænkt de unge gik til andre, mere betalingsdygtige kundegrupper. Hvordan kommer ungdomsboligmarkedet til at udvikle sig? Bliver det til 2 markeder for henholdsvis de unge og de mere købedygtige? Er prisniveauet på op til 8.000-10.000 kr. om måneden, som vi ser flere steder i København dikteret af markedsvilkårene eller kan det blive mindre? Er der fortsat udsigt til efterspørgselsstigning i studiebyen København? Lejeniveauet og muligheder for genudlejning.
10.00	Københavns Kommunes planer for ungdomsboliger Københavns Kommune har fastlagt et mål om, at der skal bygges 12.000 ungdomsboliger frem mod 2031. Siden 2019 er der bygget omkring 5.400 nye ungdomsboliger. En revision af planloven giver nu kommunerne mulighed for at øremærke ungdomsboliger til studerende. Med planlovsændringen forventer kommunen at kunne nedbringe de høje huslejer, der i dag bliver presset op af at andre mere velhavende befolkingsgrupper leje sig ind i disse boliger. Hvilke andre krav stiller kommunen til ungdomsboligerne? København har ca. 22.000 ungdoms- og kollegieboliger i 2023, hvilket svarer til 6,5 procent af den samlede boligmasse. 8.400 af boligerne er private ungdomsboliger, 7.740 er private/fondsejede kollegieboliger og 5.880 er almene ungdomsboliger. Christian Friis Binzer , Chefkonsulent, Københavns Kommune
10.25	Et vellykket ungdomsboligprojekt Hvordan bærer man sig i dag ad som udvikler eller investor i studieboliger? Hvad bygger et vellykket projekt på og hvordan sikrer man, at projektet er økonomisk rentabelt inden for de gældende rammer, regler og tekniske krav for ungdomsboliger? Udvikling af ungdomsboliger i forhold til familieboliger. Hvad betyder boligens størrelse for den samlede økonomi - hvordan finder man den optimale størrelse for ungdomsboliger? Kan ungdomsboliger gøres billigere? Finansiering og samarbejde med investoerer. Cases fra København.
10.50	Kaffepause
11.20	Ikke kun København Muligheder og behov for byggeri af ungdomsboliger i danske studiebyer, herunder bl.a. Aarhus, Aalborg, Odense, Trekantsområdet, Esbjerg og Sønderborg m.fl.
11.45	Ungdomsboliger i containere CPH Village har udviklet flere klynger af ungdomsboliger på attraktive steder i København. Hvilke erfaringer har man høstet? Er containerboliger de billidste bud på en nybyghgget ungdomsbolig i dag? Fremtidige muligheder.
12.10	Case: 189 ungdomsboliger i en omdannet ejendom En bevaringsværdig industribygning i Hermodsgade på Nørrebro i København er blevet omdannet til 189 ungdomsboliger. Projektet er nomineret ved årets bygningspræmiering i 2023. Projektteam bag investeringen er Holscher Nordberg Architecture and Planning, LYTT Architecture og ingeniørfirmaet WSP. Bygherren er CPH-Invest.
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

Afholdes 10. september 2024

Klokken 09.00 - 12.40

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Endnu for ganske få år siden syntes det som om efterspørgselen på studieboliger har været umættelig. Derfor har vi igennem flere år oplevet et boom i byggeriet af studieboliger, der i høj grad blev opført af private developere sam de almene boligselskaber.

Det massive byggeri af ungdomsboliger betød en stigende mætning af markedet med et relativt høj stabil lejeniveau, hvor de såkaldte ”lavthængende frugter”, altså lette gevinster, blev færre og færre.

De relativt høje huslejer har dog bevirket, at en betydelig del af de nyeboliger, der var tiltænkt de unge gik til andre, mere betalingsdygtige kundegrupper, som singler og young professionals.

En aktuel revision af Planloven giver kommunerne mulighed for at øremærke ungdomsboliger til de studerende. Forventningen er, at dette vil medføre et huslejefald, så boligerne bliver til at betale for den oprindelige målgruppe.

København har ca. 22.000 ungdoms- og kollegieboliger i 2023, hvilket svarer til 6,5 procent af den samlede boligmasse. 8.400 af boligerne er private ungdomsboliger, 7.740 er private/fondsejede kollegieboliger og 5.880 er almene ungdomsboliger.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Er markedet for ungdomsboliger fortsat attraktivt? Er markedet for studieboliger i Storkøbenhavn mættet? Endnu for ganske få år siden syntes det som om efterspørgselen på studieboliger har været umættelig. Derfor har vi igennem flere år oplevet et boom i byggeriet af studieboliger, der i høj grad blev drevet frem af private developere. Dette betød en stigende mætning af markedet med et relativt høj stabil lejeniveau, hvor de såkaldte ”lavt hængende frugter”, altså lette gevinster, blev færre og færre. De relativt høje huslejer har dog bevirket, at en del af de nye boliger, der var tiltænkt de unge gik til andre, mere betalingsdygtige kundegrupper. Hvordan kommer ungdomsboligmarkedet til at udvikle sig? Bliver det til 2 markeder for henholdsvis de unge og de mere købedygtige? Er prisniveauet på op til 8.000-10.000 kr. om måneden, som vi ser flere steder i København dikteret af markedsvilkårene eller kan det blive mindre? Er der fortsat udsigt til efterspørgselsstigning i studiebyen København? Lejeniveauet og muligheder for genudlejning.
10.00	Københavns Kommunes planer for ungdomsboliger Københavns Kommune har fastlagt et mål om, at der skal bygges 12.000 ungdomsboliger frem mod 2031. Siden 2019 er der bygget omkring 5.400 nye ungdomsboliger. En revision af planloven giver nu kommunerne mulighed for at øremærke ungdomsboliger til studerende. Med planlovsændringen forventer kommunen at kunne nedbringe de høje huslejer, der i dag bliver presset op af at andre mere velhavende befolkingsgrupper leje sig ind i disse boliger. Hvilke andre krav stiller kommunen til ungdomsboligerne? København har ca. 22.000 ungdoms- og kollegieboliger i 2023, hvilket svarer til 6,5 procent af den samlede boligmasse. 8.400 af boligerne er private ungdomsboliger, 7.740 er private/fondsejede kollegieboliger og 5.880 er almene ungdomsboliger. Christian Friis Binzer , Chefkonsulent, Københavns Kommune
10.25	Et vellykket ungdomsboligprojekt Hvordan bærer man sig i dag ad som udvikler eller investor i studieboliger? Hvad bygger et vellykket projekt på og hvordan sikrer man, at projektet er økonomisk rentabelt inden for de gældende rammer, regler og tekniske krav for ungdomsboliger? Udvikling af ungdomsboliger i forhold til familieboliger. Hvad betyder boligens størrelse for den samlede økonomi - hvordan finder man den optimale størrelse for ungdomsboliger? Kan ungdomsboliger gøres billigere? Finansiering og samarbejde med investoerer. Cases fra København.
10.50	Kaffepause
11.20	Ikke kun København Muligheder og behov for byggeri af ungdomsboliger i danske studiebyer, herunder bl.a. Aarhus, Aalborg, Odense, Trekantsområdet, Esbjerg og Sønderborg m.fl.
11.45	Ungdomsboliger i containere CPH Village har udviklet flere klynger af ungdomsboliger på attraktive steder i København. Hvilke erfaringer har man høstet? Er containerboliger de billidste bud på en nybyghgget ungdomsbolig i dag? Fremtidige muligheder.
12.10	Case: 189 ungdomsboliger i en omdannet ejendom En bevaringsværdig industribygning i Hermodsgade på Nørrebro i København er blevet omdannet til 189 ungdomsboliger. Projektet er nomineret ved årets bygningspræmiering i 2023. Projektteam bag investeringen er Holscher Nordberg Architecture and Planning, LYTT Architecture og ingeniørfirmaet WSP. Bygherren er CPH-Invest.
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost