Green Building Council Denmark skiftede i slutningen af januar 2023 navn til Rådet for Bæredygtigt Byggeri, og nu skal direktøren også skiftes ud.
Rådet for Bæredygtigt Byggeri har de seneste 10 år været igennem en enorm udvikling fra at være en lille organisation med få medarbejdere, der arbejdede målrettet på at få en bæredygtighedscertificering, til en organisation med 48 ansatte, over 700 medlemmer.
Især de seneste par år har der været fart på, og ser man bare tilbage på de sidste par uger har Rådet for Bæredygtigt Byggeri lanceret DGNB Planet, DGNB 2023, sit nye navn og investor initiativet Partners for Sustainable Real Estate and Construction.
Jylland: De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 22. marts 2023.
Ifølge en meddelese fra Mikkel Bülow-Lehnsby og Anne Skovbro på vegne af rådets bestyrelse har administrerende direktør Mette Qvist været den drivende kraft bag Rådet for Bæredygtigt Byggeris udvikling.
"Den store udvikling, som Rådet for Bæredygtigt Byggeri har gennemgået, betyder også, at organisationen nu har brug for en anden øverst i ledelsen, end den som har fungeret så fortræffeligt for organisationen hertil", skriver Mikkel Bülow-Lehnsby og Anne Skovbro i medddelsen.
Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 20. april 2023.
"I den forbindelse er bestyrelsen og Mette Qvist i samarbejde kommet frem til, at det er et godt tidspunkt at tage næste skridt i virksomhedens udvikling. Der skal derfor ansættes en ny CEO, som kan bidrage med erfaringer, der passer til den næste fase af Rådet for Bæredygtigt Byggeris rejse", lyder det videre.
Sisse Norman Canguilhem konstitueres som administrerende direktør. Hun skal sammen med vicedirektør Frederik Waltz Søborg stå for den daglige ledelse af organisationen i den kommende periode, indtil der findes en ny administrerende direktør.