Regeringen lægger i finanslovsforslaget lop til at droppe en årlig pulje på 500 millioner kr. til nye investeringer i kollektiv trafik. Dansk Folkeparti indgik forlig om puljen med den tidligere regering og er ifølge Altinget ikke klar til at droppe investeringerne i kollektiv trafik.
- Det er dårlig stil, at regeringen bare vil droppe det, for det er jo ikke nogen stor flertals-regering. Det er udtryk for manglende respekt over for den forligskreds, som fortsat eksisterer, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, til Altinget.
NB! Aalborg investerer 51 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 26. janaur 2016.
Regeringen vil også tilbagerulle statstøtten på 839 millioner kr. til Aalborgs letbane. Også her er Dansk Folkeparti lunkne, om end partiet er klar til at se på, at pengene kan udmøntes på et senere tidspunkt.
- Jeg opfatter det som om, at regeringen vil trykke på pauseknappen, indtil økonomien er til det. Jeg synes stadig, at der skal komme en letbane i Aalborg, siger Kim Christiansen.
Regeringen slog allerede ved sin indtræden fast, at man ville prioritere vejnettet frem for investeringer i den kollektive trafik. I finanslovsforslaget er der dog heller ikke fundet penge til investeringer i vejene, men Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen forventer, at det vil komme på dagsordenen, når økonomien på de statslige budgetter er forbedret.