Dansk Halbyggeri har vundet sit hidtil største projekt ”Vejle Padelcenter” på 6.200 kvm. Bygherren er et selskab med den kendte fodboldspiller Thomas Gravesen og erhvervsmanden Kenneth Eskildsen, der sammen investerer i at udbrede sporten.

Blandt 3 bydende har Dansk Halbyggeri har vundet opgaven med at bygge en 6.200 kvm stor padelhal for tidligere landsholdsspiller Thomas Gravesen og erhvervsmanden Kenneth Eskildsen, topchef i kagekoncernen Givesco-koncern, der blandt andet er kendt for citronmånen.

Vejle Padelcenter skal opføres ved VB’s træningsbaner i det nordøstlige Vejle. Den nye padelhal er på 5.500 kvm, og dertil kommer faciliteter til shop, kontor, møderum og omklædning, der opføres i en 3 etager høj bygning.

- Det er vores hidtil største ordre, og da vi allerede har pænt travlt, skal vi mande op med 2 nye projektchefer, siger direktør Mogens E. Laustsen, Dansk Halbyggeri.

Dansk Halbyggeri forventer byggeriet går i gang til juni, og det nye padelcenter skal stå færdigt til foråret 2022.

- Projektet ligner på mange måder de haller, vi er specialist i at opføre, og som bygges efter et meget veludviklet og afprøvet koncept, siger Mogens E. Laustsen.

Fredericia de store projekter. Konferencen afholdes den 14. april 2021.

- Hovedkonstruktionen er en stålgitterkonstruktion, der beklædes med sandwichpaneler. Hallen er isoleret til +15 grader og får en grøn profil med opvarmning via varmepumper og solceller på taget.

Hallen bliver 100 meter lang og 55 meter bred. Højden bliver 15 meter. I hallen bliver der 13 padelbaner, hvoraf den ene udføres som en nedsænket center court (opvisningsbane) med 250 tilskuerpladser.

Dansk Halbyggeri står selv for projektering og byggestyring, derudover har Dansk Halbyggeri tilknyttet de eksterne rådgivere TriConsult, Spangenberg & Madsen og Convia.

Rekordstor ordrebog
Mogens Laustsen er meget tilfreds med udviklingen i det forløbne år.

- Vi har mødt stor tillid fra vores samarbejdspartnere, underleverandører og ikke mindst kunderne i det nye Dansk Halbyggeri, og vores ordrebeholdning er i dag rekordstor, siger Mogens Laustsen.

I januar 2020 blev Dansk Halbyggeri Aen del af HPH-koncernen, og HPH Totalbyg og Dansk Halbyggeri er således i dag søsterselskaber med fælles adresse og en lang række fælles centrale og administrative funktioner.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS