I Roskilde er 2 parkeringspladser på i alt 5.000 kvm blevet behandlet med væsker, som nedbryder organisk materiale – heriblandt NOx-partikler. Det fjerner ifølge leverandøren den årlige forurening fra mere end 300 biler. NOx udledes mest fra dieselbiler.

En helt ny teknologi fra en lokal virksomhed bliver af Roskilde Kommune afprøvet på 2 parkeringspladser. Borgmester Joy Mogensen er stolt over, at Roskilde er først i Danmark med NOx-slugende parkeringspladser.

- Med dette projekt viser vi borgerne i Roskilde, at vi tager problemet med luftforurening seriøst, og det er jeg meget stolt af. Parkeringspladserne er de første af sin slags i Danmark, så forhåbentlig kan vi blive det gode eksempel i kampen mod luftforurening, siger Joy Mogensen.

NB!  Milliardinvesteringer i parkering 2014-2025. Konferencen afholdes d. 25. februar 2015.

Det er den store parkeringsplads ved Bønnelyckes Plads og den mindre ved Sankt Ols Stræde, som er efterbehandlet med teknologien med en forureningsreducerende effekt.

Leverandøren oplyser, at når 1.000 kvm parkeringsplads behandles, fjerner det den årlige forurening fra 60 biler. Eftersom de 2 parkeringspladser er over 5.000 kvm tilsammen, fjerner den årlige forurening fra over 300 biler.

Behandlingen kan ifølge firmaet bruges både på belægningssten, asfalt, tagflader, gulvbrædder, facader og glasoverflader. Teknologien er væsker, som indeholder små partikler af mineralet titaniumdioxid, og når solens lys brydes i det, opstår en proces, der hedder fotokatalyse, som nedbryder organisk materiale – heriblandt NOx-partikler.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.