Den 614 kvm store ejendom “Christianelyst” i Frederiksdal i Kongens Lyngby er blevet sat til salg for 68 millioner kr. Dermed er villaen den dyreste på markedet lige nu.

Palæet "Christianelyst" omfatter 614 kvm bolig samt 212 kvm kælder og en garage på 33 kvm placeret på en 12.000 kvm stor grund, der ender ud i Bagsværd Sø i Frederiksdal i Kongens Lyngby. Det er nu sat til salg hos Home Charlottenlund - Klampenborg.

- Ejendommen kan beskrives som en ener og kan ikke sammenlignes med det øvrige på boligmarkedet. En ejendom som denne skal opleves og ses yderst sjældent til salg, skriver mægleren om boligen.

NB! Bestyrelsesarbejde i ejendomsselskaber. Kurset afholdes d. 6. september 2017.

Det oplyses videre, at ejendommen oprindeligt er opført i 1803. Bygningerne blev fredet i 1960 og i 1988-89 gennemgik bygningen en større restaurering, hvor blandt andet vægge og træværk fik genskabt de oprindelige farver. De nærmeste naboer er Marienborg, Sophienholm,Tusculum og Frederiksdal slot.

- Højt placeret ligger ejendommen med sit majestætiske udseende og en uhindret udsigt over søen, i rolige og idylliske omgivelser, helt ugeneret af naboer, skriver mægleren.

Ud over hovedbygningen i 3 plan er der en sidebygning med bindingsværk og stolper, hvor der er mulighed for opstaldning af et par heste. Herudover plads til redskaber, maskiner samt disponibelt rum. Endvidere anneks/gartnerbolig på 137 kvm. Boligen indeholder 4 værelser, stue samt køkken og bad.



Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.