CG Jensen vælger armeringsstål fra Celsa Steel Service til det nye bilhus Formula House i Lyngby, der skal huse de italienske luksusmærker Ferrari og Maserati. Huset bygges med fokus på bæredygtighed, og armeringsstålets miljørigtige tilblivelse passer derfor som fod i hose til visionen bag byggeprojektet.

Bilhuset, som blandt andet skal præsentere luksusmærkernes avancerede hybridbiler, har en lang række bæredygtige tiltag – for eksempel grønt, bevokset tag, solcelleanlæg og et avanceret energistyringssystem. I alt bygges 5.000 kvm, som ud over selve bilhuset med parkering, værksted, showroom samt kontorafsnit og kantine, kommer til at omfatte kontorhotel til udlejning til eksempelvis tech- virksomheder, som kan drage nytte af den umiddelbare nærhed til DTU i Lyngby og iværksættermiljøet DTU Scion.

Celsa Steelservices produktionsmetoder på stålvalseværket i Mo i Rana ved polarcirklen i Norge passer som fod i hose med visionen bag byggeriet. Den 100 procent skrotbaserede armering kommer nemlig fra Norges største recycling virksomhed og er produceret under forhold, hvor udledning af kviksølv og dioxin er reduceret med over 95 procent. Ved at forvarme skrottet inden smeltning er energiforbruget reduceret med 17 procent og der anvendes forureningsfri vandkraft, ligesom 20 procent af energiforbruget af overskudsvarme dækkes fra nærliggende industrier.

NB! Butikker og den nye planlov. Kurset afholdes d. 22. februar 2018.

- I Norge er Celsa anerkendt for at være en pioner på miljøområdet og værkets bæredygtige produktion passer derfor perfekt til projekter som disse, hvor bæredygtige materialer er i fokus, bekræfter Søren Kilmose, Direktør for Celsa Steel Service i Danmark.

Det nye bil- og kontorhus opføres for bilimportøren Formula Automobile, og er tegnet af den danske tegnestue Årstiderne Arkitekter, som har været bundet af et meget stramt mandat fra den italienske bilkoncerns designmanual. Det stramme koncept har blandt andet betydet at valg af facadebeklædning, udformning af interne trapper og meget andet har været fastlagt på forhånd. Bilhusets arkitektur er diskret, næsten underspillet, for at fokus skal samles på de eksklusive biler, der skal udstilles og forhandles her.

Der er arbejdet meget med lyset fra de store vinduespartier, og fra en indskudt kontoretage bliver der kig direkte ned til værkstederne. Både udstillede og parkerede biler bliver synlige fra flere sider via facadernes store glaspartier. Bygningens kælder og stueplan støbes som en traditionel kælder, dimensioneret til belastningen fra de mange biler, mens bygningens øvre del opføres som en stålkonstruktion med huldæk og påhængte facader med store vinduespartier. CG Jensen, støber i øjeblikket kælder og etagedæk til byggeriet.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.