Projektet på Frederiksberg indbefatter udskiftning af cirka 12.500 kvm tegltag, komplet vinduesudskiftning og fuld omfugning af alle murede facader.
Hostrup Have fra 1935-1936 er tegnet af arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen og består af 680 lejligheder, og 30 erhvervslejemål.
Ejeren af Hostrup Have er Heimstaden, som har har hyret Byens Tag & Facade, der skal stå for at renovere ejendomskomplekset. Projektet udføres i tæt samarbejde med Hostrup Have, Heimstaden og Arkitektfirmaet H+TNT, der ivaretager totalrådgivningen i forbindelse med projektet.
- Det er klart, at det er en stor opgave vi står overfor. Det er den største sag i Byens Tag & Facades historie, og selvom vi er stolte, og ved vi kan løfte den, går vi alligevel til den med enorm ydmyghed. Personligt glæder jeg mig mest over at vi får muligheden for at stille med et stort hold af kolleger, og vise at det ikke er tomme ord når vi siger at vi dyrker holdsport. Jeg glæder mig til at arbejde tæt sammen med en lang række kolleger over en længere årrække, udtaler Christian Falkner Birkholm, der er byggeleder i Byens Tag & Facade.
Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes den 29. november 2023.
Der er tale om en betydelig opgave for Byens Tag & Facade med en ordreværdi på 155 millioner kroner. Arbejdet påbegyndes i sensommeren 2023 og står på i 3 år.
- Ordren på Hostrup Have er ikke kun rekordstor for Byens Tag & Facade. Det er den også for os som moderselskab i Fasadgruppen, da det er en af de største sager vi har haft i koncernen. Det siger sig selv at det er med til at cementere vores position på det danske marked. Fasadgruppen har store ambitioner, både i norden og på det danske marked, og med en ordre på denne størrelse viser vi vores styrke som koncern. Byens Tag & Facade er den rette entreprenør til at løfte opgaven, siger Peter Andersen, forretningsområdechef Fasadgruppen Danmark.