Pensionskasse er ikke længere en del af boligprojektet, der nu er sat på pause. Planen er dog stadig, at det skal realiseres.
PFA og Bitten & Mads Clausens Fond stod bag 7.200 kvm boligprojekt med både ejer- og lejelejligheder på havnen i Sønderborg, men fonden har fra årsskiftet overtaget hele den 15.700 kvm sote grund fra PFA.
Og nu har fonden har sat projektet på pause. Det skriver JyskeVestkysten.
Horsens: De store investeringer. Læs mere om konferencen her.
– Vi har ikke sat en ny dato for, hvornår vi kommer i gang med at bygge og hvornår, det skal stå færdigt. Der har fra vores side været fokus på at færdiggøre andre markante byggerier ved havnen, og lige nu er det kommende havnebad for alvor ved at tage form, så det har også været et spørgsmål om at få logistikken til at gå op, siger kommunikationschef i Bitten & Mads Clausens Fond, Kari Stochholm, til JyskeVestkysten.
Planen er stadig at realisere byggeriet, der oprindeligt er tegnet Zeni Arkitekter fra Aabenraa. Det kan dog blive i en anden form, fortæller Kari Stochholm til JyskeVestkysten.