Vejle Kommune vokser med over 1.000 indbyggere årligt. Hvad betyder det for boligmarkedet? Hør mere på konferencen "VEJLEs store projekter - byggeri for 30 milliarder" den 26. marts 2020
Vejle Kommune med et befolkningstal på 115.000 i 2019, er én af Syddanmarks hurtigst voksende kommuner, og er en af de kommuner, der tiltrækker flest tilflyttere. Befolkningstilvæksten i Vejle i de senere år er kun overgået af Horsens og Aarhus og allerede i 2021 og frem mod 2023 forventes Vejles indbyggertal at stige så meget, at kun Århus ligger højere.
Hvordan kommer efterspørgslen og priserne til at udvikle sig i de kommende år? Hvorfor udvikler boligmarkedet sig så meget i Vejle og omegn? Hvilke nye boligkvarterer og byområder bliver attraktive, og for hvem? Priser og liggetider? Hvordan vil fremtidens boligmarked udvikle sig i Vejle?
Hør mere på konferencen VEJLEs store projekter - byggeri for 30 milliarder den 26. marts 2020, hvor ejendomsmægler Johs Andersen, indehaver EDC Domus, Vejle, er blandt oplægsholderne.
Læs hele programmet for konferencen her, og tilmeld dig her.