Bofællesskab med 200 boliger opvarmes af 30 kilometer termonet

Den 16. maj mødtes omkring 150 mennesker for at tage de første spadestik de første 35 boliger i et af Danmarks absolut største bofællesskaber i Lejre på op til 200 boliger med meget lavt CO2-aftryk, der blandt andet opvarmes af 30 kilometers termonet i jorden.

Fremtidens storbofællesskab, som Hyllegaard Høje kalder sig selv, har inden byggeriet er gået i gang, kostet over 50 millioner kr. i blandt andet planlægning, og kommer til at integrere natur, fødevareproduktion og bosættelse i én landsby med fokus på bæredygtighed og egen strøm og varme.

- Ultimativt skaber vi et boligområde der opbygger naturrigdommen og biodiversiteten samtidig med, at vi lever og bor i dens midte: Den vilde natur skal findes der hvor vi bor, hvor vi dyrker vores mad, hvor vi leder vores vand hen, og hvor vi laver vores energi. Det er vores mission, siger Rebecca Sørensen, udviklingsdirektør i Hyllegaard Udvikling.

Bofællesskabet vil strække sig over areal på 220.000 kvm. Det bliver opdelt i 6 selvstændige boligklynger med blandede ejerformer i form af ejer- og lejeboliger, der blev købt til formålet i 2017.

Rækkehusene til de første 35 familier fra bofællesskabsforeningen Sjællandsk Muld (sjaellandskmuld.dk) bliver lavenergihuse, der ifølge udviklingsplatformen Almenr er fri for kemikalier og giftstoffer.

Grøn byudvikling og omdannelse af bydele

De bygges i træ med åndbare facader, da de er isoleret med organisk materiale i papir- eller træuld i stedet for eksempelvis Rockwool. Enemærke & Petersen, der skal opføre boligerne, forventer at de får et meget lavt CO2-aftryk.

Bofællesskabet får Danmarks største privatejede termonet bestående af 30 kilometer jordvarmeslanger, der lægges i jorden af Snoldelev Entreprenørfirma med Kuben Management som bygherre. Termonettet skal trække varme fra markerne hen til byområdet for at spare energi.

- Termonettet er en imponerende konstruktion, og bliver det største privatanlagte termonet i Danmark. I termonettet generes et stort energioptag som behandles af indtil flere varmepumper. Det sker ved anvendelse af en antifrostvæske i jordslangerne og et kølemiddel, med lavt kogepunkt, i varmepumperne. Kølemidlet fordamper og endeligt komprimeres dampen og kan derved generere varme på ca. 45 grader. Systemet skal på sigt levere varme til 200 boliger”, siger projektudvikler Henrik Bendz fra Kuben Management.

Området vil få et bevægelseshus til 10 millioner kr. samt en 600 kvm renoveret staldlængde til rekreative formål, og derudover adskillige delprojekter, såsom eksempelvis mobile og 100 procent bæredygtige naturhuse, som allerede er på vej.

Hyllegaard Høje har en målsætning om at området skal være selvforsynende via et energifælleskab omkring solceller og en vindmølle, som vil levere strøm til områdets elbiler og varmepumperne i boligerne.

Visualisering: Effekt Arkitekter.

Af Tommy Blindkilde,
19. maj 2023
tb@byensejendom.dk

forside

Grøn byudvikling og omdannelse af bydele

Program

09.30	Velkomst
09.35	Grønne byrum som udviklingsstrategi Folk flytter ind til byen, men vil samtidig have det grønne med sig. Det som vi efterspørger i byen er interessante steder at bo, byens hændelser, det sociale og det kommercielle. Naturen repræsenterer i princippet det modsatte udgangspunkt, da vi søger naturen for freden og det rekreative. Derfor er der brug for grønne byrum, der stimulerer øjet og giver plads til ophold og aktiviteter i grønne omgivelser. Hvordan kan man forene byen og naturen i byrummet og hvilken effekt har udviklingen for byens borgere og ejendomme? Louise Fiil Hansen , Partner, Design director , SLA
10.00	Det nære byrum som økonomisk vækst En tydelig global tendens i disse år er de private aktørers overtagelse af det urbane offentlige rum. Domiciler, hoteller, private boligejendomme – alle involverer de på en eller anden måde de omkringliggende uderum. Skrækeksemplerne kender vi: afskærmede, tomme og golde arealer og pladser, der intet bidrager til selve projektet og til resten af byen. Men hvordan kan private bygherrer udnytte deres grønne uderum strategisk, så de både skaber økonomisk vækst og omdømmemæssig værdi for dem selv, samtidig med at de skaber klimatisk, social og miljømæssig merværdi for resten af samfundet? Kan den grønne indsats måles økonomisk i enkeltprojekt skala?
10.25	Landmandsliv på stenbroen Urban gardening kan være mange ting og foregår i mange størrelser. I den lille ende kan der være tale om blomster og urter i vindueskarmen eller i altankassen. I den større ende er det kolonihaver, tilplantede baggårde, lommeparker, intensive grønne tage eller som det sidste skud på stammen vertikale landbrug. De urbane landbrug på Københavns tage er et billede på den stigende tendens til at vi ønsker naturen ind i byen. Projekterne har en lang række gevinster, bl.a. i form af mindre hærværk. Hvilken betydning har grøn omdannelse for en ejendom, både i forhold til funktion og økonomi?
10.50	Kaffepause
11.20	Vinterhave i et højhus En vinterhave i en cirkulær 60 m høj bygningskrop kan blive Nordhavns nye seværdighed.
11.45	Kommende storprojekt: grøn kile på tværs af Amager En ny visionsplan for et stort område af Amager vil skabe et 3 km lang grøn kile på tværs af øen mellem Amager Fælled og Amager Strandpark.
12.10	Grønne tage og taghaver: status og erfaringer De seneste år er der etableret mange taghaver i København, bl.a. i Tivoli Congress Center, Rigsarkivet, SEB Bank og Frederiksberg Gymnasium. Flere er på vej i forbindelse med både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger, offentlige såvel som private. Taghaver spiller en praktisk rolle som både en klimasikring og et attraktivt frirum til bygningernes brugere. De kan også være et asset i promoveringen af et projekt og være med til at skabe et unikt image for en bygning eller et byområde. Malmos har stået bag anlæg af taghaver på bl.a. Rigsarkivet, Slotsholmen og Slagelse psykiatri. Hvilke erfaringer har man høstet over årene i forbindelse med de grønne tage? Kan det betale sig?
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

Afholdes 21. november 2023

Klokken 09.00 - 12.40

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Grundlaget for en bæredygtig byudvikling og byomdannelse er en gennemtænkt planlægning, som omfatter mere end miljøhensyn og klimatilpasning. Når nye arealer tages i brug, eller byområder skifter anvendelse, er en velovervejet disponering af arealerne afgørende for, hvilken kvalitet områderne får på sigt. Målet er at skabe byområder, der er smukke, sikre, mangfoldige og oplevelsesrige at være i. Moderne byudvikling er således en kompleks opgave, som kræver meget andet og mere end at tegne huse, torve og gader.

En ejendoms investeringsmæssige værdi opstår ved, at ejendommen kan bibringe dens ejer en løbende lejeindtægt. Dette forudsætter, at ejendommen har lejertække, hvilket først og fremmest er afhængig af beliggenhed og omgivelser. Mens en ejendoms beliggenhed næppe kan ændres, kan omgivelserne i høj grad påvirkes. En grøn omdannelses betydning for ejendommes investeringsværdi er således evident.

Et attraktivt miljø for mennesker og erhvervsliv er en af de væsentligste forudsætninger for at kunne tiltrække investorer og dermed skabe et kapitalgrundlag for en byudvikling eller –omdannelse. Der stilles derfor store krav – også til eksisterende byrum – pladser, torve – for at være et godt byrum investeringsmæssigt.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Grønne byrum som udviklingsstrategi Folk flytter ind til byen, men vil samtidig have det grønne med sig. Det som vi efterspørger i byen er interessante steder at bo, byens hændelser, det sociale og det kommercielle. Naturen repræsenterer i princippet det modsatte udgangspunkt, da vi søger naturen for freden og det rekreative. Derfor er der brug for grønne byrum, der stimulerer øjet og giver plads til ophold og aktiviteter i grønne omgivelser. Hvordan kan man forene byen og naturen i byrummet og hvilken effekt har udviklingen for byens borgere og ejendomme? Louise Fiil Hansen , Partner, Design director , SLA
10.00	Det nære byrum som økonomisk vækst En tydelig global tendens i disse år er de private aktørers overtagelse af det urbane offentlige rum. Domiciler, hoteller, private boligejendomme – alle involverer de på en eller anden måde de omkringliggende uderum. Skrækeksemplerne kender vi: afskærmede, tomme og golde arealer og pladser, der intet bidrager til selve projektet og til resten af byen. Men hvordan kan private bygherrer udnytte deres grønne uderum strategisk, så de både skaber økonomisk vækst og omdømmemæssig værdi for dem selv, samtidig med at de skaber klimatisk, social og miljømæssig merværdi for resten af samfundet? Kan den grønne indsats måles økonomisk i enkeltprojekt skala?
10.25	Landmandsliv på stenbroen Urban gardening kan være mange ting og foregår i mange størrelser. I den lille ende kan der være tale om blomster og urter i vindueskarmen eller i altankassen. I den større ende er det kolonihaver, tilplantede baggårde, lommeparker, intensive grønne tage eller som det sidste skud på stammen vertikale landbrug. De urbane landbrug på Københavns tage er et billede på den stigende tendens til at vi ønsker naturen ind i byen. Projekterne har en lang række gevinster, bl.a. i form af mindre hærværk. Hvilken betydning har grøn omdannelse for en ejendom, både i forhold til funktion og økonomi?
10.50	Kaffepause
11.20	Vinterhave i et højhus En vinterhave i en cirkulær 60 m høj bygningskrop kan blive Nordhavns nye seværdighed.
11.45	Kommende storprojekt: grøn kile på tværs af Amager En ny visionsplan for et stort område af Amager vil skabe et 3 km lang grøn kile på tværs af øen mellem Amager Fælled og Amager Strandpark.
12.10	Grønne tage og taghaver: status og erfaringer De seneste år er der etableret mange taghaver i København, bl.a. i Tivoli Congress Center, Rigsarkivet, SEB Bank og Frederiksberg Gymnasium. Flere er på vej i forbindelse med både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger, offentlige såvel som private. Taghaver spiller en praktisk rolle som både en klimasikring og et attraktivt frirum til bygningernes brugere. De kan også være et asset i promoveringen af et projekt og være med til at skabe et unikt image for en bygning eller et byområde. Malmos har stået bag anlæg af taghaver på bl.a. Rigsarkivet, Slotsholmen og Slagelse psykiatri. Hvilke erfaringer har man høstet over årene i forbindelse med de grønne tage? Kan det betale sig?
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost