Birch Ejendomme overtog boligprojektet Lucernehøjen, der tidligere blev kaldt Skrillingehøjen, fra Chrøis & Lund, i august 2024. På dette tidspunkt har byggeriet ligget stille i ca. 6 måneder og både byggestoppet og frasalget af projektet skyldtes de økonomiske vanskeligheder, som Chrøis & Lund var kommet i efter konkursen hos firmaets samarbejdspartner, element- og husfabrik GMB Produktion, en del i René Birchs GMB koncernen.
Boligkomplekset vil stå færdig til sommer 2025 og Birch Ejendomme er nu gået i gang med udlejningen af lejlighederne.
De 110 rækkehuse, der er fordelt på 1 og 2 plan i varierende størrelser med 3-5 værelser, er udstyret med hårde hvidevarer, gulvvarme, egen terrasse samt køkken-alrum.
Priserne ligger fra 7.900 kr. for en 66 kvm stor 3 værelses lejlighed med en 15 kvm stor terasse til 10.750 kr. for en 5 værelses lejlighed på 115 kvm med en 13 kvm stor terasse.
Opførelsen af Lucernehøjen vil koste i underkanten af 200 millioner kr., opyste direktør i Birch Ejendomme Thomas Bertelsen til Fyens.dk. i forbindelse med overtagelsen af projektet.