I årevis er det sket en gradvis men markant ændring af danske husstandes størrelser. Kan udviklingen vendes, ligger der en kolossal klimagevinst, viser analyse.
Der er blevet mindre trængsel i danske boliger. I løbet af det sidste 5 år er antallet af store husstande, det vil sige husstande med fem personer eller flere, nemlig faldet med 4.771, mens husstande med fire personer eller færre er steget med 113.483. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
Ifølge mæglerkæden er det en udvikling, som startede tilbage i 1980’erne, hvor især single -og topersoners husstande begyndte at stige med eksplosiv hast.
– Mens antallet af store husstande har ligget nogenlunde stabilt i mange år, dog med en lille stigning, som primært skyldes den stigende indvandring fra kulturer, som traditionelt bor flere generationer under samme i modsætning til etniske danskere, er antallet af singlehusstande steget med mere end 400.000 siden 1986, og det har været med til at ændre grundlæggende på, hvordan boligmassen bliver udnyttet, siger Thomas Hovgaard.
Grøn byudvikling og omdannelse af bydele. Læs mere om konferencen her.
Han mener, at anvendelsen af boligmassen er uhensigtsmæssig set med klimamæssige øjne.
– Hvordan folk vælger at bo og med hvem og hvor mange, bør altid være en privat sag, men hvis man kunne knække koden og finde ud af, hvorfor mere end en million danskere bor for sig selv og dermed må opvarme en masse unødvendigt areal, ville man kunne reducere vores samlede CO2-forbrug betydeligt, siger Thomas Hovgaard.
Han ser den samme tendens inden for bilismen, hvor mange pendlere kører i egen bil i stedet for at køre sammen.
– Vi er lykkeligvis et rigt samfund, hvor mange har råd til at både køre og bo alene, men frihedstrangen og velstandsniveauet har desværre den bagside, at vi forbruger meget mere energi, end vi behøver, hvis blot vi valgte at dele flere boliger, siger Thomas Hovgaard.
