Ejendomsselskaberne og deres kunder kan se frem til en ekstraregning på 2 milliarder kr. om året, hvis erhvervsministeren følger Det Systemiske Risikoråds anbefaling. Her fremgår det nemlig, at kreditinstitutter, der låner ud til ejendomsselskaber, skal indføre en ekstra buffer på 7 procent af de risikovægtede udlån til disse selskaber.
I en analyse for Finans Danmark har Kraka Advisory beregnet, at ejendomsselskaberne kan se frem til en ekstraregning på cirka 2 milliarder kr. om året. Det svarer helt konkret til en merudgift på cirka 3.700 kr. årligt per lånt million.
Eller sagt på anden måde kan en ny lejer af en 2-værelses lejlighed på 60 kvm i København forvente en årlig husleje, der er 5.800 kr. højere alene på grund af det nye bufferkrav. En ny lejer af en tilsvarende lejlighed i for eksempel Vejle kan forvente en årlig husleje, der er knap 2.400 kr. højere.
- Når vi nu ved, at den nye buffer vil få store økonomiske konsekvenser, skal man have grumme gode samfundsøkonomiske argumenter for, at det er nødvendigt. En stor bekymring er, at vi gør slemt værre ved at indføre øgede kapitalkrav i en tid, hvor økonomien ikke ligefrem buldrer derudaf, siger Peter Mogensen, direktør i Kraka Advisory.
Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 5. marts 2024.
Hvis erhvervsministeren følger Det Systemiske Risikoråds indstilling, vil det ifølge analysen fra Kraka Advisory forøge kapitalkravene til banker og realkreditinstitutter i forbindelse med udlån til ejendomsselskaber. Dette vil føre til højere omkostninger for kreditinstitutterne på de omfattede lån. Denne omkostning vil i betydeligt omfang blive afspejlet i dyrere lån (eksempelvis via bidragssatserne) og dermed højere finansieringsomkostninger for ejendomsselskaber, og ultimativt vil den føre til højere priser for både lejere af bolig og erhvervslejemål.
Ud fra materialet, der er offentliggjort af rådet, er det uklart, om der faktisk er opbygget risiko på det omfattede område, som ikke allerede er tilstrækkeligt dækket inden for den eksisterende regulering af den finansielle sektor, herunder betydeligt øgede kapitalkrav indført efter finanskrisen i slutningen af 00’erne.
