Aarhus søger nu en bygherrerådgiver, som skal udbyde arkitektkonkurrencen for byens nye stadion i efteråret 2021, så byggeriet kan starte i sommeren 2023 og stå færdigt i sommeren 2025. Der er udpeget 3 vindere af visionskonkurrencen.

Opgaven indebærer traditionel bygherrerådgivning i forbindelse med igangværende udvikling af stadionprojektet, som er et delprojekt i udviklingen af projektet Vision Kongelunden-helhedsplanen i Aarhus, Danmark.

Rådgivningen omfatter konkret et stadionprojekt med en kapacitet på 25 000 tilskuere, som efterlever UEFA’s kategori 4 krav.

Hertil skal rådgiveren bidrage til opsætning af projektets grundforudsætninger: planlægning, organisering og styring af det samlede projekt i forhold til tid, økonomi og kvalitet.

Bygherrerådgiveren skal i samarbejde med Kongelundens Sekretariat og brugerne udarbejde konkurrenceprogrammet til den planlagte projektkonkurrence, som skal udbydes ultimo 3. kvartal 2021.

Bygherrerådgiveren bliver Aarhus Kommune og Kongelundens Sekretariats bygherrerådgiver under hele processen frem til og med byggeriets afslutning i sommeren 2025 og med 1. års gennemgang – forventeligt medio 2026.

750 millioner

Planerne om et nyt sportsområde i stedet for det gamle stadion fik et løft tilbage i december 2019, da Lind Invest og Salling Fondene hver bød ind med donationer på 250 kr. millioner til Vision Kongelunden, mens Aarhus kommune kom med 250 millioner, her af 50 millioner til infrastruktur.

Vinderne

En visionskonkurrence gav 43 forslag fra arkitektfirmaer og ejendomsudviklere. Der er nu valgt 3 sidestillede vindere, som hver får 225.000 kr:

* Culture Works, OVJ Arkitekter, Martin Thim og Juul Carlsen Studio.

* BIOSIS ved arkitekterne Morten Vedelsbøl og Mikkel Thams Olsen, KANALEN ved arkitekt Jens Thomas Arnfred og PHALplanning ved landskabsarkitekt Peter Holst

* LYTT og konsulent Mogens Morgen.

 

Området

Området er på 2 millioner kvm.

Området strækker sig fra:

I syd: Marselisborg Slot og Forstbotanisk Have

I nord: Tivoli Friheden mod nord 

I vest: Ole Rømer Observatoriet

I øst: Mindeparken og Aarhus Bugt.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland