Forskelle på grundskyldspromiller forstørres mellem land og by, når de nye boligskatteregler træder i kraft fra 2024, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Beskatningen af fremtidige kapitalgevinster på jord vil i fremtiden ramme geografiske ulige til fordel for borgere i bykommunerne. Det er konsekvensen af de nye boligskatteregler, der fremgår af et ny lovforslag fra regeringen.
På baggrund af data fra Skatteministeriet viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at grundskyldspromillen bliver over 7 gange mindre i Frederiksberg Kommune, mens den i Struer Kommune ikke engang bliver halveret.
Jylland: Nyeste regler for generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 25. maj 2023.
Analysen indeholder tilsvarende tal for alle kommuner. Struer og Frederiksberg er de 2 kommuner, der vil opleve de henholdsvis største og mindste ændringer i grundskyldspromillen. Reglerne står til at træde i kraft den 1. januar 2024.
- Konsekvensen af de nye boligskatteregler er en mere ulige beskatning af fremtidige kapitalgevinster på jordbesiddelser på tværs af landet, siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- De nye boligskatteregler betyder, at grundskyldspromillerne kommer til at falde i hele landet, men faldene er langt større i byerne end på landet. Det betyder, at man i byerne får en mindre stigning i grundskylden, når boligpriserne stiger, siger Sune Caspersen.
Nyeste regler for generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 23. maj 2023.
Folketingsflertallet bag de nye boligskatteregler og ejendomsvurderinger har aftalt, at det samlede skatteprovenu fra grundskylden i den enkelte kommune ikke må stige, men skal svare til det, der ellers var blevet betalt, hvis reglerne ikke var ændret.
Da de nye ejendoms- og grundvurderinger er væsentligt højere end de nuværende vurderinger, er konsekvensen, at de nye grundskyldspromiller bliver lavere for, at skatteprovenuet fra grundskylden forbliver uændret.
Skatteministeriet sendte den 20. januar 2023 2 lovforslag om de nye boligskatter i høring.
Analysens hovedkonklusioner
- De nye boligskatteregler, der træder i kraft fra 2024, indebærer voldsomme nedsættelser af skattesatsen på jordbesiddelser, kaldet grundskyldspromillen. I 2023 er der godt en faktor 2 til forskel mellem kommunen med den laveste og kommunen med den højeste grundskyldspromille (16 mod 34). Med de nye boligskatteregler bliver der en faktor 5 til forskel (3,3 mod 16,5).
- De største nedsættelser af grundskyldspromillen er i bykommuner, for eksempel Frederiksberg Kommune, mens landkommuner oplever de mindste fald, for eksempel Struer Kommune. Det øger forskellen på grundskyldspromillen mellem land og by, der i forvejen er skæv.
- Altså bliver forskellen på grundskyldspromillen forstørret mellem land og by med de nye boligskatteregler, og konsekvensen er en mere ulige beskatning af fremtidige kapitalgevinster på jordbesiddelser på tværs af landet.
- På længere sigt må der sikres en harmonisering af grundskyldspromillerne, så forskellene mellem kommuner og mellem land og by mindskes.