I alt kommer der til at kunne bo godt og vel 800 ukrainere i de midlertidige boliger - der som udgangspunktet skal stå i Sydhavnen i 3 år. Boligerne leveret af Adapteo, som kan huse 200 af de 800 beboere, vil stå klar allerede i juli og resten af pavillonbyen vil stå klar til september.
I starten af 2023 vandt Adapteo udbuddet om at levere i alt 95 moduler, der skal huse 200 af de nye beboere i en midlertidig pavillonby i Sydhavnen. Pavillonbyen skal fungere som bolig for de omkring 800 ukrainske flygtninge de næste 3 år.
- Vi er glade for at kunne bidrage til det vigtige projekt, og hjælpe med boliger til de ukrainere, der nu får et sted at bo, der tager højde for dem og deres behov, siger Ümit Kütük, projektleder hos Adapteo.
- Byggeriet passer rigtigt godt til Adapteo, fordi vi er vant til at arbejde med store, fleksible projekter, der skal kunne tilpasses de enkelte behov. Kommunen ønskede et tilpasningsdygtigt og let skalerbart byggeri, der som udgangspunkt skal stå der i 3 år. Og det er jo vores spidskompetence, uddyber han.
Flade tage. Læs mere om konferencen her.
Byen vil bestå af i alt 4 klynger, hvor Adapteo leverer moduler til den ene af dem. Bygningerne består af værelser med fællesbad og køkken samt et udendørsområde med en stor terrasse i midten, der skal samle de fire bygninger. Tilsammen vil de 4 klynger have i alt 350 værelser.
Pavillonleverandøren tog de første spadestik af totalentreprisen i midten af april 2023, hvor de har klargjort til fundamenter, kloak, el og vand. Allerede i starten af maj blev de første moduler sat op i pavillonbyen.
Boligerne, der er leveret af Adapteo, står klar til indflytning i juli i år, mens resten af pavillonbyen forventes færdig den 1. september.
Udover den nye pavillonby i Bådehavnsgade har Adapteo også leveret moduler til den midlertidige pavillonby "Maguritten" i Køge. Den blev indviet i april 2023 og huser omkring 100 ukrainere.