Et 600.000 kvm stort areal ved Nyt Aalborg Universitetshospital bringes i spil til udvikling af en helt ny bydel.
Ifølge Nordjyske har en gruppe af lodsejere gennem mange år haft et ønske om at få bragt et 600.000 kvm stort areal ved Nyt Aalborg Universitetshospital i den østlige del af Aalborg i spil til byudvikling.
På grund af mangel på erhvervsjord er der ifølge avisen efterhånden politisk opbakning til at kigge på planerne.
Aalborg investerer i byudvikling. Konferencen afholdes den 27. april 2023.
- Vi skal være klar. Det kan godt være, at vi har en kommuneplan og har udstukket nogle rammer, men vi kan rigtig hurtigt komme på bagkant i forhold til at have plads nok til virksomhederne, der kommer og gerne vil investere, siger by- og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V) til Nordjyske.
Ifølge avisen har initiativtagerne til projektet en vision om at skabe et erhvervsområde med virksomheder, der kan nyde godt af beliggenheden tæt på blandt andet supersygehuset, universitetet og Aalborg Havn. Desuden lægges der op til, at området skal rumme institutioner og boliger.