35 millioner til cirkulære samarbejder i bygge- og anlægsbranchen

Bygge- og anlægsbranchen får 28 millioner kr. til cirkulære tiltag i små og mellemstore virksomheder og deres værdikæder.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udvalgt projektet Closing the Loops, der skal understøtte implementering og skalering af cirkulære tiltag i små og mellemstore virksomheder og deres værdikæder. We Build Denmark er med i konsortiet bag ansøgningen og sikrer dermed at en del af midlerne ender hos virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

I alt har projektet fået bevilget 195 millioner kr. Bygge- og anlægsbranchen får 28 millioner kr., og langt størstedelen af midlerne.

- Vi er vildt begejstrede for anerkendelsen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der har valgt at fokusere massivt på cirkulær økonomi. I de seneste år har vi talt højt om værdien af cirkulær økonomi, og nu kan vi for alvor sætte handling bag ordene. Vores mål er at starte med de mest ambitiøse virksomheder og sikre flest mulige midler til virksomhedernes udviklingsarbejde, for det er der, vi skaber reel innovation og forandring, siger Christina Grann Myrdal, Innovationschef i We Build Denmark.

Bofællesskaber for seniorerne. Konferencen afholdes den 21. marts 2024.

Som en del af processen har We Build Denmark været med til at etablere 8 værdikædesamarbejder med 29 virksomheder og videninstitutioner. De skal blandt andet arbejde med digitale teknologier, nye forretningsmodeller, cirkulære produkter, take-back ordninger, præfabrikation, designmetoder og recirkulerede råstoffer.

- Værdikædesamarbejder er nøglen til en mere cirkulær økonomi i branchen, fordi én virksomhed ikke kan gennemføre en cirkulær omstilling alene. De er afhængige af deres værdikæder – af hinanden. Closing the Loops understøtter at virksomhederne i fællesskab løfter barren, bygger ovenpå hinandens kompetencer og deler risici og gevinster. Vi har allerede gode erfaringer med denne type samarbejde, og vi oplevede et enormt engagement i vores dialoger med virksomhederne, så jeg er sikker på, at det bliver en succes, afslutter Christina Grann Myrdal.

Deltagerne i de 8 samarbejder er A. Enggaard, A:Gain, EcoCocon, Effekt, Force Technology, Gate 21, GreenDozer, Home.Earth, Ikano Bolig, JDH-BYG, Johs. Sørensen & Sønner Århus, Junh, Kilden og Hindby, Krone Vinduer, Lendager Architects, Niras, Nordic Waste, Nordic Wood Industries, P. Olesen, Roust Element, Scandi Byg, Solum, SR-Gruppen, Stykka, Teknologisk Institut, Vejdirektoratet, Wissenberg, WOHN, ZupplySite.

Der er yderligere reserveret 20 millioner kr. til at iværksætte flere værdikædesamarbejder, som virksomheder kan søge.

Christina Grann Myrdal, Innovationschef i We Build Denmark.

23. november 2023

forside

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Julian Chen , Head of Tall Buildings, Architect MAA, Henning Larsen Lee Earl , Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen.
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter.
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse.
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens.
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 23. september 2025

Klokken 09.00 - 13.05

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Højhusbyggeriet boomer i Danmark for tiden. Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum.

Højhuse kan være en bæredygtig løsning, når flere mennesker udnytter fælles faciliteter og dermed sparer ressourcer. Samtidig vil nye forbedrede byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker gøre det muligt at bygge stadigt højere i fremtiden.

Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger i skærpede brand- og tæthedskrav, vindbelastning, lodrette installationer, belastning, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til den øgede belastning, når man bygger i højden.

Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. De rigtige løsninger sikrer bygherren en god businesscase og et fleksibelt byggeri.

Bygningen skal konstrueres, så man ikke mærker svingninger, når man opholder sig i den, samtidig med at man skaber mindst mulig turbulens omkring bygningen. Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København.

Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Om 1 Dage

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Relaterede konferencer

Om 1 Dage

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Julian Chen , Head of Tall Buildings, Architect MAA, Henning Larsen Lee Earl , Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen.
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter.
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse.
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens.
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost