Med et kommunalt indskud på 36 millioner kr. har Middelfart Kommune lagt op til byggeriet af 200 almene boliger til i alt op mod 450 millioner kr. i kommunen.

Det er endnu et skridt på vejen mod at styrke Middelfart Kommune som et attraktivt sted at leve og bo. Det er parterne bag Middelfart Kommunes budgetaftale, der har indgået aftalen om at støtte byggeriet af almene boliger i kommunen.

I aftalen afsættes 36 millioner kr. som kommunalt indskud, også kaldt grundkapitalindskud, i en række planlagte almenboligprojekter i kommunen. Dette vil skabe rammer for byggeri til en samlet anlægssum på op mod 450 millioner kr., hvilket vil resultere i 200 nye almene boliger i kommunen.

Et enigt økonomiudvalg sendte tirsdag aften aftalen videre til endelig godkendelse i byrådet den 6. januar 2025.

Med aftalen bygger Middelfart Kommune altså ikke blot boliger, men skaber rammerne for stærke fællesskaber og et varieret boligudbud, der favner alle generationer og behov. De nye boliger spænder bredt fra familieboliger i grønne omgivelser til seniorbofællesskaber tæt på sundhedsydelser, alt sammen noget som vil give flere borgere, som understøtter handel, livet i foreningerne og lokalsamfundene. Det skriver Middelfart Kommune i en pressemeddelelse.

De nye boliger bliver ikke alene bygget med tanke på at skabe hjem, men også på at styrke lokalsamfundene og fremme bæredygtighed. Projekter som Naturbyen og Falstersvej vil kombinere højeste bæredygtighedsstandarder med boliger, der inviterer til fællesskab og trivsel.

Samtidig er aftaleparterne bevidste om, at der kommer en betydelig befolkningstilvækst i de kommende år - ikke mindst i form af stadig flere seniorer. Derfor vælger aftaleparterne at øremærke 8 millioner kr. ud af det samlede beløb på 36 millioner kr. til opførelse af nye ældre- og plejeboliger.

Inden sommeren 2025 vil der ske udmøntning af denne ramme, som giver mulighed for byggeri for 100 millioner kr. på området.

Aftalen omfatter også en række konkrete projekter, der sikrer, at der kan bygges hurtigt og målrettet. Blandt andet etableres der seniorbofællesskaber i Melfarparken, familieboliger ved Gelsted og generationsbofællesskaber i Båring.

Aftalepartnerne ser også frem til fortsatte drøftelser om yderligere boligprojekter, herunder fleksible boliger for unge samt boliger til udsatte borgere.

Følgende boligprojekter er planlagt:

Læs mere om de kommende boligprojekter her: https://presscloud.com/file/50/506923228092977/Aftale_om_almene_boliger.pdf


Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Afholdes 11. marts 2025

Klokken 09.00 - 13.05

Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København


Baggrund

Danmarks Statistik vurderer at der frem til 2030 vil være 170.000 flere ældre over 80 år, og selvom stadig flere klarer sig hjemme vil byggeriet af plejehjem være markant.

Markedet for private plejehjem i Danmark forudses derfor at være meget stort.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS