Andelen af ledige lager- og produktionslokaler var i slutningen af 2018 på et lige så lavt niveau som inden finanskrisens indtog i 2008, viser seneste markedsdata. Et tydeligt tegn på, at produktionen og hjulene for alvor er i gang igen, siger direktør hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Danmark står midt i et økonomisk opsving.

Det ses også på andelen af ledige lager- og produktionslokaler, som er under 2 procent – holdt op imod, hvor meget der totalt set er bygget af lager- og produktionslokaler på landsplan. Det fremgår af de seneste tal fra Ejendomstorvets ED-Statistik.

- Det opsigtsvækkende er, at det er helt nede på samme niveau som i 3. kvartal af 2008 inden finanskrisen, udtaler Jørgen Jørgensen, direktør hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Han peger på, at det er et klokkeklart tegn på, at hjulene igen snurrer hurtigt på det danske erhvervsmarked.

- Alt i samfundsøkonomien hænger jo sammen. Og det her er et tegn på, at når der igen er efterspørgsel efter danske varer, så udvider man også produktionen med flere medarbejdere og lager- og produktionshaller. Og det kan aflæses direkte i ledighedstallene, der er rekordlave, siger han.

NB! Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes d. 4. juni 2019.

Samtidig med at andelen af ledige lokaler er faldet markant de senere år, er der også kommet flere nye lager- og produktionslokaler til, hvilket kun forstærker det samlede fald i udbuddet af ledige lokaler.

Siden 2011, hvor andelen af ledige lager- og produktionslokaler toppede, er der bygget mere end 4 millioner nye kvm lager- og produktionslokaler på landsplan. Sammenholdt med det faldende antal ledige lokaler ser vi derfor et samlet fald i udbuddet på over 6 millioner kvm på landsplan. Det understreger altså yderligere den store efterspørgsel, påpeger Jørgen Jørgensen. 

En landsdel, hvor man især har mærket efterspørgslen, er i Midtjylland. Her var andelen af ledige lager- og produktionslokaler – holdt op imod den totale bygningsbestand i regionen – oppe på knap 6 procent i 2011, mens den er faldet til 1,8 procent i slutningen af 2018. Her er ledigheden altså faldet med 4 procent, trods der er bygget 1,6 millioner kvm nye lager- og produktionslokaler siden 2011.

Mindre fremgang på kontormarkedet
Selvom markedet for kontorlokaler ikke er lige så meget i kog, som det var før finanskrisen satte ind, er andelen af ledige kontorlokaler alligevel faldet, siden den toppede i 2014. Ser man 10 år tilbage, var 2014 året, hvor ledigheden for kontorlokaler var på sit højeste med over 10 procents ledighed på landsplan. Seneste opgørelse viser, at ledigheden nu er nede på 7 procent, hvilket er lidt højere end i 2008, hvor den lå på 4,9 procent på landsplan.

Ifølge Jørgen Jørgensen er det vanskeligt at sætte fingeren på, hvad det optimale niveau er for tomgang på kontormarkedet. Men han fremhæver, at der altid skal være ledighed i markedet så det er muligt at finde nye lokaler.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri